Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3262
Doknr.
348329
Dato
11-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. 4. 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 267 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 267:
”Mener ministeren, at det er optimalt, at det er kommunalpolitikere, der træffer
afgørelser om tvangsfjernelser af børn i akutsituationer og i bekræftende fald, hvad er
da begrundelsen?”
Svar:
Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren og den unge på 15 år kan alene træffes af børn og unge-udvalget i
de tilfælde, hvor der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges
sundhed eller udvikling.
Børn og unge-udvalget består af en byretsdommer, to pædagogisk-psykologisk sag-
kyndige samt to lægmænd, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens med-
lemmer. Udvalgets formand vælges af udvalget blandt de medlemmer, der er valgt af
kommunalbestyrelsen.
I de tilfælde, hvor barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at
sagen behandles i børn og unge-udvalget, kan formanden træffe en foreløbig afgørel-
se om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Afgørelsen skal prøves i børn og
unge-udvalget senest syv dage efter, at afgørelsen er iværksat. Herved forelægges
sagen udvalget og dermed både de børnesagkyndige medlemmer og byretsdomme-
ren, som har ansvaret for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Den foreløbige
afgørelse er højst gyldig i én måned. En anbringelse ud over en måned kræver såle-
des en almindelig behandling af sagen i udvalget.
Børn og unge-udvalgets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen og efterfølgende frit
indbringes for byretten, og der er ret til fri advokat under hele sagens behandling.
De nuværende regler har baggrund i et grundigt udvalgsarbejde, der blev afsluttet
med betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge, der også
inddrog erfaringerne fra andre nordiske lande (betænkning nr. 1212 fra 1990). Jeg
mener, at vi har et velfungerende system, der sikrer, at der kan træffes afgørelser om
anbringelse af et barn uden for hjemmet i de akutte tilfælde, der ikke kan afvente et
møde i børn og unge-udvalget. Samtidig mener jeg, at processen sikrer forældre og
børns retssikkerhed ved en grundig prøvelse af de afgørelser, der træffes.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann