Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3581
Doknr.
2136058
Dato
09-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.4.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
256 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 256 :
”Vil ministeren redegøre for, hvor stor en stigning ministeren forventer, der kommer i
antallet af udsættelser henover en femårig periode som konsekvens af kontanthjælps-
loftet? Spørgsmålet skal ses i forlængelse af at, antallet af udsættelser steg under det
sidste kontanthjælpsloft, og i den forbindelse er det relevant at få ministerens be-
mærkninger til, hvorledes fremtiden ser ud for de mange tusinde mennesker, der skal
leve under det nye kontanthjælpsloft?”
Svar:
Der er ikke tradition for at vurdere, hvordan ny lovgivning påvirker udviklingen i antallet
af lejere, der udsættes af deres bolig. Hverken under den nuværende eller den tidlige-
re regering er der i forbindelse med ydelsesreformer, herunder kontanthjælpsreformen
fra 2013, fortaget en sådan vurdering.
Det skal ses i lyset af, at der ikke er belæg for en klar sammenhæng mellem ydelses-
niveauet for kontanthjælpsmodtagere og antallet af udsættelser. SFI’s rapport fra 2012
om udsættelse af lejere (’Når fogeden banker på’) undersøger blandt andet, om indfø-
relsen af det tidligere kontanthjælpsloft i 2004 førte til gennemførelse af flere fogedsa-
ger. SFI konkluderer i rapporten, at:
”… kontanthjælpsloftet øgede andelen af par og par med børn, der fik en fogedsag,
med ét procentpoint i det første år svarende til en fordobling. Derimod finder vi ingen
betydning af kontanthjælpsloftet for enlige mænd og enlige kvinder.”
Det er i denne sammenhæng værd at hæfte sig ved, at det i mange tilfælde skyldes
en kompleks social situation, når lejere sættes ud deres bolig. SFI’s rapport fra 2012
peger således på, at der typisk er tale om et sammenfald af faktorer: Manglende styr
på økonomien, gæld, psykiske problemer, misbrugsproblemer, skilsmisse osv.
Når lejere sættes ud af deres bolig, er problemet derfor ikke, at de sociale ydelser i
Danmark er for lave, og løsningen er ikke at sætte dem op. Løsningen er at sætte ind
med målrettede initiativer, der håndterer de konkrete problemer. Et eksempel på så-
danne målrettede initiativer er satspuljeaftalen for 2016, hvor der i perioden 2016-
2017 er afsat midler til at videreføre puljen til almene boligorganisationer til rådgivning
til udsættelsestruede lejere.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann