Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1628892_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-2892
Doknr.
348445
Dato
04-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 08.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 252 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 252:
”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang ministeriet yder hjælp til borgere, der
ønsker at klage til FN’s komité for rettigheder for personer med handicap, jf.
artikel 1 i Den valgfri protokol af 13. december 2006 til konvention om rettigheder
for personer med handicap, samt hvilke muligheder, der i øvrigt eksisterer
for at få hjælp til at udnytte klageadgangen?”
Svar:
Folketinget besluttede i maj 2014, at Danmark skulle ratificere den valgfri protokol om
individuel klageadgang til konventionen om rettigheder for personer med handicap (B
58 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af
13. december 2006 til konventionen om rettigheder for personer med handicap (2013-
14)). Det såkaldte ratifikationsinstrument blev herefter deponeret hos FN den 23. sep-
tember 2014 og protokollen trådte i kraft for Danmark en måned efter, den 23. oktober
2014, jf. konventionens art. 15. Handicapkomitéen har endnu ikke behandlet sager
mod Danmark.
Social- og Indenrigsministeriet vejleder generelt om klageadgangen med udgangs-
punkt i bemærkningerne til folketingsbeslutningens afsnit C og D, der blandt andet
definerer Handicapkomitéens kompetence til at modtage og behandle klager.
Klageadgangen til FN’s Handicapkomité er bygget op på samme måde som de kla-
gemekanismer, der kendes fra FN’s andre menneskerettighedskonventioner. Derfor
henviser ministeriet til Justitsministeriets klagevejledning fra 2008 (”Sådan klager du til
FN”). Det bemærkes, at klagevejledningen alene vedrører betingelserne for at klage til
FN’s Menneskerettighedskomité, FN’s Racediskriminationskomité, FN’s Torturkomité
og FN’s Kvindekomité. Betingelserne for at klage til FN’s Handicapkomité er dog i det
væsentlige de samme for de øvrige FN-komitéer.
For så vidt angår muligheden for at få økonomisk hjælp til at indgive og føre en klage-
sag mod Danmark har jeg anmodet Justitsministeriet om et svarbidrag.
Justitsministeriet oplyser i den forbindelse følgende:
Det er muligt at få økonomisk hjælp (såkaldt retshjælp) til hel eller delvis dækning af
de udgifter, der er forbundet med at indgive og føre en klagesag mod Danmark ved
FN’s Handicapkomité.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 252: MFU spm. om i hvilket omfang ministeriet yder hjælp til borgere, der ønsker at klage til FN’s komité for rettigheder for personer med handicap, til social- og indenrigsministeren
1628892_0002.png
Retshjælpen ydes efter lov nr. 940 af 20. december 1999 som ændret ved lov nr. 263
af 16. marts 2016 om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager for internationa-
le klageorganer i henhold til menneskerettighedskonventioner (retshjælpsloven).
Retshjælpsordningen finder anvendelse på de eksisterende individuelle klageadgan-
ge, som Danmark har tilsluttet sig. Den omfatter således klageadgangen til Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol og seks FN-komitéer, herunder FN’s Handicap-
komité.
Det er en betingelse for retshjælp, at det internationale klageorgan har anmodet den
danske regering om retlige bemærkninger til klagen, og at der skønnes at være rimelig
grund til at føre klagesagen, jf. retshjælpslovens § 2, stk. 1.
Det er Civilstyrelsen, der behandler ansøgninger om retshjælp. Afslag på retshjælp
kan indbringes for Procesbevillingsnævnet, jf. retshjælpslovens § 4 a.
Efter retshjælpslovens § 4, stk. 1, omfatter retshjælpen godtgørelse fra statskassen af
rimelige udgifter til advokat og øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige for førelse
af sagen. Retshjælpen gives med tilbagevirkende kraft, sådan at retshjælpen f.eks.
også dækker de udgifter, klageren allerede har haft, inden komitéen anmodede rege-
ringen om bemærkninger. Udbetaling kan dog som udgangspunkt først ske, når sagen
er afsluttet ved det internationale klageorgan.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2