Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1628904_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2891
Doknr.
345260
Dato
04-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8.4.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
251 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 251:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del – bilag 193, herunder hvad kommunerne
gør for at hjælpe handicappede borgere med at få eller fastholde et arbejde?”
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i januar 2016 en analyse om mennesker
med handicap på arbejdsmarkedet, der viser, at kun omkring en femtedel af de borge-
re med handicap, der modtager en indsats efter serviceloven, er i arbejde. Men langt
flere end dem, der aktuelt er i job, har været i beskæftigelse inden for de seneste år.
En funktionsnedsættelse kan selvfølgelig være opstået eller forværret i de mellemlig-
gende år, men det er alligevel en klar indikation på, at mange har kompetencer og
erfaringer fra tidligere, der kan bringes i spil.
De nuværende regler i serviceloven er for komplekse og svære at administrere kor-
rekt. Det giver utilfredsstillende forløb for både borgere og sagsbehandlere, hvilket
den medsendte borgerhenvendelse også vidner om. Derfor har regeringen også sat
sig sammen med bl.a. KL og handicaporganisationerne for at drøfte en reform af ser-
viceloven. Reformen skal munde ud i en forenkling, der gavner alle parter. Langt flere
skal have korrekte og forståelige afgørelser i første omgang. Det vil styrke retssikker-
heden.
Ændringerne af serviceloven skal også understøtte, at kommunerne inddrager bor-
gerne tættere og altid ser på det samlede behov og på den baggrund giver en hel-
hedsorienteret indsats. I forhold til beskæftigelsesmulighederne for et menneske, så
afhænger det af graden af handicap, men ligeså meget af, i hvilket omfang det, som
kommunen sætter ind med, bidrager til at realisere potentialet.
Den hjælp og støtte, som er nødvendig i relation til beskæftigelse, skal i udgangspunk-
tet ydes efter beskæftigelsessektorens regler. Kun i det omfang beskæftigelsessekto-
rens regler ikke i tilstrækkeligt omfang dækker behovet, kan socialsektorens regler
bringes i anvendelse. I forhold til ordninger på beskæftigelsesområdet er der indhentet
nedenstående bidrag fra Beskæftigelsesministeriet:
”Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der inden for beskæftigelsesområdet findes
en række ordninger, som har til formål at understøtte et rummeligt arbejdsmarked.
For det første kan nævnes fleksjobordningen, som ved reformen af førtidspension- og
fleksjob i 2013 blev udvidet til også at kunne omfatte personer med en meget be-
grænset arbejdsevne. I et fleksjob tilrettelægges arbejdet med udgangspunkt i den
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om kommentar til SOU alm. del – bilag 193, herunder hvad kommunerne gør for at hjælpe handicappede borgere med at få eller fastholde et arbejde, til social- og indenrigsministeren
1628904_0002.png
enkeltes behov og muligheder med henblik på at kompensere for handicap og andre
varige begrænsninger i arbejdsevnen. Fleksjob bevilges af kommunen, der ligeledes
giver et tilskud som supplement til medarbejderens løn.
Derudover findes en række handicapkompenserende støtteordninger, som har til for-
mål at sikre, at ledige og beskæftigede på det ordinære arbejdsmarked med funkti-
onsnedsættelser har mulighed for at kunne varetage et arbejde på lige fod med andre.
Hjælpen tilrettelægges efter den enkeltes behov i samarbejde med jobcenteret, som
har ansvaret for at behandle ansøgninger om kompenserende ordninger fra ledige og
beskæftigede. De handicapkompenserende ordninger er:
Personlig assistance
Hjælpemidler, som kan kompensere for det handicap, som en person har i forbin-
delse med sin arbejdsfunktion fx mindre arbejdsmaskiner til personligt brug eller
installation af ramper og lift m.m.
Fortrinsadgang til jobsamtale på offentligt opslåede stillinger
Løntilskud til ansættelse af nyuddannede (også kaldet Isbryderordningen)
Mentorordning (ikke specifik for personer med handicap), som giver mulighed for i
en periode at støtte en person i at opnå eller fastholde arbejde, en uddannelse el-
ler et beskæftigelsesrettet forløb
Specialfunktionen Job & Handicap, som er en vejledningsenhed under Beskæftigel-
sesministeriet, understøtter jobcentrenes beskæftigelsesindsats for personer med
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det sker bl.a. via. netværksaktiviteter, kurser
og temadage samt en juridisk-praksis hotline, der giver jobcentrene adgang til sparring
i forbindelse med konkret sagsbehandling.
Det er kommunen, der har kompetence til at træffe afgørelse i sager om handicap-
kompenserende ordninger. Borgeren har altid mulighed for at klage over kommunens
afgørelse til Ankestyrelsen. Borgeren kan desuden klage over selve sagsbe-
handlingen til kommunen”.
Endelig kan det tilføjes, at det er kommunernes ansvar at sikre, at borgere med handi-
cap får den støtte og de hjælpemidler, som de har ret til, og som kan understøtte de-
res deltagelse på arbejdsmarkedet. Ifølge serviceloven skal kommunerne derfor give
støtte til hjælpemidler, når de kan afhjælpe varige følger af funktionsnedsættelsen,
lette dagligdagen og er en nødvendighed for, at borgeren kan være i erhverv og beva-
re tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Kommunerne skal også yde støtte til køb af bil til mennesker med en varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at
opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil. Her skal der også tages hensyn til, om
borgeren med handicap ved at benytte bilen fx til og fra et arbejde skaffer sig et væ-
sentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse, eller den i væsentlig grad kan
afhjælpe følgerne af ansøgerens funktionsnedsættelse.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2