Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1629390_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2797
Doknr.
342020
Dato
04-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 5. april 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 249 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 249:
”Kan ministeren oplyse, hvor lang tid der skal gå, fra statsministeren går på talerstolen
og udskriver valg, indtil det er muligt at afgive sin brevstemme i en given kommune, og
kan ministeren bekræfte, at der skal gå 24 timer, som visse kommuner informerer
om?”
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet sådan, at det ønskes oplyst, fra hvilket tidspunkt efter
udskrivelsen af et folketingsvalg der kan brevstemmes i en kommune.
Det følger af § 53 i folketingsvalgloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af 29. april 2016
og senere ændringer, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i lan-
det. Ifølge folketingsvalglovens § 56 kan brevstemmeafgivning her i landet finde sted
de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før valgdagen.
Hvis et folketingsvalg udskrives mere end 3 uger før valgdagen, vil der først kunne
brevstemmes her i landet fra 3 uger før valgdagen. Folketingsvalget den 18. juni 2015
blev udskrevet den 27. maj 2015, dvs. 22 dage før valgdagen. Ved dette folketings-
valg var det således først muligt at brevstemme fra dagen efter udskrivelsen af valget.
Hvis et folketingsvalg udskrives 3 uger eller mindre før valgdagen, vil brevstemmeaf-
givningen her i landet kunne gå i gang samme dag. I praksis udskrives folketingsvalg
ikke med kortere varsel end 20 eller 21 dage.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann