SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om det er almindeligt anerkendt, at administrationen i en kommune beslutter at indføre udgiftstop, således at kommunalbestyrelsen ikke godkender det, men tager det til efterretning, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 2845

Doknr.

341261

Dato

02-05-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 4. april 2016 stillet følgende spørgs-

mål nr. 248 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (K).

Spørgsmål nr. 248:

”Vil ministeren redegøre for, om det er almindeligt anerkendt, at administrationen i en

kommune beslutter at indføre udgiftstop, således at kommunalbestyrelsen ikke god-

kender det, men tager det til efterretning?”

Svar:

Det er ikke entydigt, hvad der forstås ved begrebet ”udgiftsstop”. I den politiske debat

anvendes det oftest som et udtryk for, at der ønskes en nulvækst i de offentlige udgif-

ter.

I det tilfælde, hvor et krav om nulvækst skal udmøntes i de kommunale budgetter, skal

det godkendes af kommunalbestyrelsen, da det følger af § 40 i lov om kommunernes

styrelse, at bevillingskompetencen er hos kommunalbestyrelsen. Dette gælder både

for fastsættelsen af bevillinger ved vedtagelsen af kommunens årsbudget og for æn-

dringer – forøgelse eller nedsættelse – af bevillinger i løbet af budgetåret (tillægsbevil-

linger). Dog kan kommunalbestyrelsen bemyndige økonomiudvalget til at meddele

tillægsbevillinger i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes over-

ført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Der er ikke hjemmel i loven til, at forvalt-

ningen eller administrationen kan meddele bevillinger.

Administrationen i en kommune kan således ikke træffe beslutning om et sådant ud-

giftsstop, der skal udmøntes i kommunens budget eller ved ændring af bevillingerne i

øvrigt.

Begrebet ”udgiftsstop” anvendes også om den situation, hvor der i løbet af budgetåret

ønskes en hurtig opbremsning i kommunens udgifter f.eks. med henblik på at sikre, at

det af kommunalbestyrelsen vedtagne budget overholdes. Et sådant udgiftsstop kan

have varierende indhold, men kan f.eks. gå ud på, at alle – eller nogle – opgaveområ-

der i en kommune skal undlade at afholde udgifter, der ikke er lovbundne, og som der

ikke allerede er indgået juridisk bindende aftaler om at afholde eller er truffet politisk

beslutning om at afholde. Det kan også gå ud på, at der i øvrigt skal udvises mere

tilbageholdenhed end sædvanligt med udgifter i det hele taget. Baggrunden for ud-

giftsstoppet kan være, at der med det aktuelle udgiftsniveau er udsigt til, at kommunen

ikke kan overholde årsbudgettet. Dette kan være generelt eller inden for bestemte

opgaveområder.

Vedrørende sidstnævnte forståelse af begrebet ”udgiftsstop” bemærkes, at § 2, stk. 1,

i lov om kommunernes styrelse fastsætter, at en kommunes anliggender styres af

kommunalbestyrelsen. Herved fastslås det, at kommunalbestyrelsen er kommunens

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om det er almindeligt anerkendt, at administrationen i en kommune beslutter at indføre udgiftstop, således at kommunalbestyrelsen ikke godkender det, men tager det til efterretning, til social- og indenrigsministeren

øverste myndighed, og at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for hele

den kommunale virksomhed. Beslutninger, der træffes af udvalgene, borgmesteren

eller af den kommunale forvaltning, træffes på kommunalbestyrelsens vegne.

I udvalgsstyrede kommuner er de stående udvalg således ikke tillagt selvstændig

kompetence, men de skal efter § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse varetage

den umiddelbare forvaltning af de kommunale opgaver, der er henlagt til dem. Det er

efter lovens § 21 en del af den umiddelbare forvaltning af de kommunale opgaver,

som påhviler de stående udvalg, at påse, at bevillingerne inden for udvalgets område

ikke overskrides. Loven er ikke til hinder for, at udvalget helt eller delvis overlader de

beføjelser, der ligger heri, til forvaltningen ved udtrykkelig eller stiltiende delegation.

Det forhold, at sådanne beføjelser er delegeret til forvaltningen, vil normalt ikke inde-

bære, at udvalget ikke selv kan træffe beslutninger som led heri, og udvalget vil som

udgangspunkt til enhver tid kunne tilbagekalde forvaltningens beslutninger som led i

varetagelsen af beføjelsen.

Det forhold, at beføjelsen til at påse budgettets overholdelse er en del af udvalgenes

umiddelbare forvaltning, og at den eventuelt måtte være delegeret til forvaltningen,

indebærer heller ikke, at kommunalbestyrelsen er forhindret i at træffe beslutning her-

om. Således kan ethvert medlem af kommunalbestyrelsen i medfør af initiativretten

efter § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse anmode om indbringelse af et

spørgsmål for kommunalbestyrelsen.

Det anførte indebærer, at forvaltningen eller administrationen efter udtrykkelig eller

stiltiende delegation kan træffe beslutning om et udgiftsstop med henblik på overhol-

delse af budgettet inden for et eller flere stående udvalgs sagsområder. Vedkommen-

de stående udvalg vil ligesom kommunalbestyrelsen kunne ændre en sådan beslut-

ning med virkning for fremtiden. Såfremt et kommunalbestyrelsesmedlem ønsker en

sag herom behandlet politisk, kan vedkommende anvende sin initiativret til at rejse

sagen i kommunalbestyrelsen.

Det tilføjes, at kommunalbestyrelsen også som kommunens øverste organ på forhånd

kan træffe beslutning om, at bestemte beslutninger, herunder beslutninger, der træffes

som led i beføjelsen til at påse budgettets overholdelse, ikke af udvalget kan delege-

res til forvaltningen, eller at de skal træffes af kommunalbestyrelsen. Dette kan f.eks.

omfatte beslutning om et udgiftsstop med henblik på overholdelse af driftsbudgettet

inden for et eller flere stående udvalgs sagsområder.

Efter § 18 i lov om kommunernes styrelse har økonomiudvalget i en udvalgsstyret

kommune visse beføjelser vedrørende kommunens økonomiske og administrative

forhold. Det følger bl.a. af bestemmelsen i § 18, stk. 2, at økonomiudvalget over for

kommunalbestyrelsen er ansvarlig for kommunens almindelige finansielle og forvalt-

ningsmæssige forhold, og at der i sager om disse forhold, som forelægges kommu-

nalbestyrelsen, skal indhentes en erklæring fra økonomiudvalget. Økonomiudvalget er

imidlertid ikke i almindelighed ”overudvalg” i forhold til de stående udvalg.

Der er således ikke efter lovgivningen en almindelig pligt til at forelægge sager vedrø-

rende økonomiske forhold, som uden at blive forelagt kommunalbestyrelsen afgøres

af de stående udvalg eller af forvaltningen efter delegation fra de stående udvalg, for

økonomiudvalget, men det kan være hensigtsmæssigt at orientere økonomiudvalget

om visse beslutninger af denne karakter, herunder f.eks. om indførelsen af ”udgifts-

stop”. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at sådanne beslutninger skal fore-

lægges økonomiudvalget og eventuelt kommunalbestyrelsen.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann