Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2675
Doknr.
339160
Dato
29-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. april 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 244 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 244:
”Kan ministeren garantere, at børns tarv og bedste sikres, selvom deres forældres
skilsmissesag behandles i statsforvaltningen?”
Svar:
For en nærmere beskrivelse af forældreansvarslovens grundlæggende principper om
hensynet til barnets bedste og inddragelse af barnets perspektiv i de afgørelser som
træffes i Statsforvaltningen henviser jeg til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål nr. 242.
Jeg har tillid til, at Statsforvaltningens sagsbehandling sker i overensstemmelse med
disse grundlæggende principper, og at Statsforvaltningens afgørelser træffes ud fra,
hvad der er bedst for det enkelte barn.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann