Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2675
Doknr.
339160
Dato
29-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. april 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 242 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 242:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man arbejder med at sidestille mor og far i
skilsmissesager, der behandles i statsforvaltningen, så begge parter behandles lige og
har lige mulighed for at få forældremyndighed? Hvad mener ministeren er årsag til, at
det ofte er moren, der bliver bopælsforældre, og kan dette skyldes, at statsforvaltnin-
gen ofte opfatter moren som primær omsorgsperson?”
Svar:
Afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl træffes af domstolene. Statsfor-
valtningen kan under behandlingen af en sag om forældremyndighed eller bopæl ale-
ne træffe midlertidige afgørelser herom.
Om grundlaget for disse afgørelser kan henvises til forældreansvarsloven § 4. Be-
stemmelsen fastslår lovens grundlæggende princip om, at der ved alle afgørelser,
som myndighederne træffer efter loven, skal tages hensyn til, hvad der er bedst for
barnet.
Efter lovens § 5 skal der endvidere i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til
barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed, og efter § 34 skal barnet ind-
drages under en sag om forældremyndighed, så dets perspektiv og eventuelle syns-
punkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyn-
dige undersøgelser eller på andre måder, der belyser barnets perspektiv.
Et andet af lovens hovedprincipper er også, at et barn har ret til to forældre, og at det
således ikke er forældrenes ret til barnet, der er det bærende hensyn. Dette grund-
læggende princip indebærer bl.a., at forældrene skal tage ansvar for barnet, dels ved
at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde omkring væsentlige beslutninger
om barnet. Princippet udmøntes også ved, at det er lovens klare udgangspunkt, at
forældrene har fælles forældremyndighed, og at dette fællesskab omkring barnet fort-
sætter i tilfælde af en samlivsophævelse.
Jeg har tillid til, at myndighederne administrerer efter disse hovedprincipper i loven,
som således har som det vigtigste fokus at sætte barnet i centrum for de beslutninger,
der træffes.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann