Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1627298_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2660
Doknr.
341465
Dato
29-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 01.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 240 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 240:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man opsamler og videreformidler den viden
og erfaring som Den Social Task Force oparbejder ved besøg i kommunerne
– særligt på området for problematiske børnesager, herunder om Task
Forcen kan pege på generelle mønstrer i problemstillingerne, som gentages i
de forskellige kommuner?”
Svar:
Formålet med Task Forcen er at understøtte kommunerne i at styrke kvaliteten af
deres sagsbehandling, så der i højere grad træffes korrekte afgørelser med udgangs-
punkt i børnenes behov. Med midler fra satspuljen, senest ved satspuljen for 2013, er
der afsat 4,5 mio. kr. årligt i varige midler til Task Forcens aktiviteter.
Task Forcen tilbyder kommunerne længerevarende analyse- og udviklingsforløb, der
strækker sig over to år og er et tæt samarbejde mellem en kommune og Task Forcen.
Task Forcens produkt er de analyse- og statusrapporter, der udarbejdes for de enkelte
kommuner. Derudover yder Task Forcen støtte og rådgivning til kommunerne i det
udviklingsarbejde, der sættes i gang på baggrund af rapporterne. Task Forcen og
kommunen har et tæt samarbejde igennem de to år, som et forløb varer.
Et Task Force forløb indledes med, at Task Forcen udarbejder en analyse af kommu-
nens sagsbehandling på området udsatte børn og unge. Analysen beskriver Task
Forcens vurdering af, hvad der fungerer godt i kommunen, hvor der er udfordringer og
indeholder derudover en række anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke sags-
behandlingen. På baggrund af rapporten udarbejder kommunen en udviklingsplan,
hvorefter der igangsættes et udviklingsforløb. Analysearbejdet tager ca. seks måne-
der, mens udviklingsarbejdet løber over 18 måneder. Der er udarbejdet tolv analyse-
rapporter og igangsat tolv udviklingsforløb i perioden oktober 2012 til april 2016. Der-
udover er der samarbejde med fire kommuner, hvor analysen enten er i gang eller
sættes i gang i løbet af 2016.
Rapporterne er ikke offentliggjort af Task Forcen, men er offentligt tilgængelige på
kommunernes hjemmesider. Udover at være et konkret produkt, som kommunerne
kan bruge til at styrke sagsbehandlingen på området, bidrager både rapporterne og
det tætte samarbejde med kommunerne i det videre udviklingsforløb til at styrke mini-
steriets vidensgrundlag til brug for overvejelserne om evt. nye tiltag på området.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om, hvordan man opsamler og videreformidler den viden og erfaring som Den Social Task Force oparbejder ved besøg i kommunerne – særligt på området for problematiske børnesager, til social- og indenrigsministeren
1627298_0002.png
Jeg har bedt Socialstyrelsen om bidrag for så vidt angår, hvordan Task Forcen op-
samler og formidler viden og erfaringer om sagsbehandlingen på børne- og ungeom-
rådet samt hvilke generelle mønstre i kommunernes problemstillinger, Task Forcen
har identificeret. Socialstyrelsen har oplyst følgende:
”Task Forcen formidler løbende Task Forcens erfaringer fra de gennemførte analyser
og udviklingsforløb. Task Forcens erfaringer fra analyse- og udviklingsforløbene er
således blevet præsenteret løbende på både Socialstyrelsens Lederværk, hvor 93
kommuner er repræsenteret, på møder med BKF (Børne- og Kulturchefforeningen) og
på konferencer.
Task Forcen har derudover i efteråret 2015 afholdt to regionale temadage om Task
Forcens erfaringer, hvor der deltog 150 personer fordelt på 48 kommuner. Indholdet
på disse temadage var en præsentation af Task Forcens analysekoncept samt en
gennemgang af de generelle styrker og udfordringer, som er identificeret i de kommu-
ner, som Task Forcen har samarbejdet med. Derudover har Task Forcen udarbejdet
korte notater til internt brug i ministeriet om udfordringer og anbefalinger til kommu-
nerne. Et eksempel på dette er vedlagt som bilag 1.
Task Forcens viden og erfaringer bliver ligeledes brugt i udviklingen af nye initiativer
målrettet kommunerne. Som eksempler kan nævnes en række forskellige kurser i det
såkaldte Børnekatalog om børnesamtalen, håndtering af underretninger mv. Derud-
over kan nævnes projektet om Faglig ledelse og styring samt projektet Børnefaglige
undersøgelser og handleplaner
1
. Derudover bliver Task Forcens viden og erfaringer
brugt til løbende at justere både analysekonceptet samt de ydelser, der leveres til
kommunerne, så de i så høj grad som muligt matcher de udfordringer, som bliver
identificeret.
Task Forcen har ikke har lavet en egentlig tværgående analyse af de tolv analyserap-
porter, men Task Forcen har identificeret en række udfordringer i den kommunale
sagsbehandling. Disse handler både om den konkrete gennemførelse af sagsbehand-
lingen, og om styringen og den faglige ledelse. Overordnet kan det siges, at der i
kommunerne kan være tendens til, at det ofte bliver op til den enkelte sagsbehandler
at sikre kvaliteten, herunder lovmedholdigheden, i sagsbehandlingen. Task Forcen har
i alle sine analyser påpeget, at den faglige ledelse og styring af området kan styrkes,
og at de kommunale forvaltninger i højere grad skal have fokus på at sikre en fælles
faglig tilgang til arbejdet med udsatte børn og unge.
Derudover viser analyserne en række forskellige udfordringer i sagsbehandlingen, der
både omhandler håndteringen af underretninger, afholdelse af børnesamtaler, udar-
bejdelse af handleplaner mv. Disse mangler i sagsbehandlingen identificeres i forskel-
ligt omfang, både internt i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne, hvorfor
det er svært at sige, at der er et mønster i forhold til de enkelte elementer i sagsbe-
handlingen på tværs af kommunerne.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
1
Link til projekt Faglig ledelse:
http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/faglig-ledelse-og-styring
Link til projekt Undersøgelser og handleplaner:
http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-
omrader/sagsbehandling-born-og-unge/bornefaglige-undersogelser-og-handleplaner
2