Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1627300_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2659
Doknr.
345590
Dato
29-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 01.04.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 239 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 239:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange børn af anden etnisk oprindelse end dansk,
der er blevet tvangsfjernet siden 2004, og hvor stor en andel udgør de i forhold til antal
tvangsfjernede børn af dansk oprindelse. Mener ministeren, at der er tale om en stor
andel af tvangsfjernedes børn med anden etnisk baggrund, og er der igangsat særlige
initiativer overfor denne målgruppe?”
Svar:
Det er som udgangspunkt kommunens børn og unge-udvalg, der træffer afgørelser af
tvangsmæssig karakter om et barn eller en ung, herunder tvangsanbringelser (anbrin-
gelse uden samtykke). Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at barnet eller
den unge skal anbringes uden for hjemmet uden samtykke, hvis der er en åbenbar
risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på
grund af omsorgssvigt af forskellig art.
Tabel 1 viser antallet af personer anbragt uden samtykke fra 2004 til 2014. Knap 730
børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk er blevet anbragt i perioden.
Tabel 1
Børn og unge anbragt uden samtykke, 2004–2014
Antal personer
Etnisk dansk oprindelse
Indvandrere og efterkommere
I alt
3.040
728
3.768
Andel, pct.
80,7
19,3
100
Anm.: 0-17 årige, der har været anbragt uden for hjemmet uden samtykke på et tidspunkt i perioden 1. januar 2004
til 31. december 2014. Alderen er opgjort på tidspunktet for anbringelsen. En person kan være anbragt uden
samtykke mere end én gang i perioden.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Ud af det samlede antal børn og unge, der har været anbragt uden samtykke, udgør
børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk ca. 19 pct. Til sammenligning
udgjorde børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk ca. 11 pct. af befolk-
ningen i 2014.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om antallet af tvangsfjernet børn af anden etnisk oprindelse end dansk, og om der er igangsat særlige initiativer overfor denne målgruppe, til social- og indenrigsministeren
1627300_0002.png
Børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk bliver således hyppigere an-
bragt uden samtykke end andre børn og unge.
Anbragte børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk indgår som en del af
den samlede målgruppe for den sociale indsats over for anbragte børn og unge.
Uanset etnisk oprindelse er det vigtigt, at kommunens børn og unge-udvalg i det kon-
krete tilfælde træffer afgørelse om en anbringelse, hvis det er mest formålstjenligt set i
forhold til barnets eller den unges behov.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2