Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1625609_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2642
Doknr.
340205
Dato
27-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 31.03.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 238 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 238:
”Vil ministeren redegøre for KL's kommentar om, at aflastning til forældre ikke dækkes
efter merudgifter, men efter andre regler - og hvis der er sket et fald i merudgifterne,
modsvares de så af en stigning andetsteds - jf. KL's kommentar i artiklen: 'Kommuner
spare i hjælpen til handicappede børn' fra
www.Altinget.
dk den 31. marts 2016?”
Svar:
Der er – og har også før 2011 været - tre bestemmelser i serviceloven, hvorefter der
kan ydes aflastning til familier med børn med funktionsnedsættelse. Det vil bero på
den konkrete situation, hvilken af de tre bestemmelser der skal anvendes.
Hvis aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. fordi forældrene har
brug for tid til at tage sig af en rask søskende, vil aflastningen skulle ydes efter ser-
vicelovens § 84, stk. 1, i kraft af henvisningen i lovens § 44.
Hvis aflastningen gives af hensyn til barnets særlige behov for støtte ud over funkti-
onsnedsættelsen, f.eks. fordi moderens forældreevne er svingende, vil aflastningen
skulle ydes efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5. Her vil der forudgående skulle gen-
nemføres en børnefaglig undersøgelse efter lovens § 50.
Hvis aflastningen gives af hensyn til barnets funktionsnedsættelse, f.eks. fordi barnet
grundet funktionsnedsættelsen ikke kan være alene hjemme, selv om barnet har en
alder, hvor børn normalt godt kan være alene hjemme, vil aflastningen skulle ydes
efter servicelovens § 41.
Det er derfor ikke korrekt, når KL i den omhandlede artikel anfører, at aflastning ikke
kan ydes efter servicelovens § 41. Som ovenstående eksempler også illustrerer, vil
servicelovens § 41 skulle danne den lovgivningsmæssige ramme for en bevilling af
aflastning i de tilfælde, hvor aflastningen gives af hensyn til barnets funktionsnedsæt-
telse. Dette var også gældende ret før 2011.
Den lovændring, som KL refererer til i artiklen, og som trådte i kraft den 1. januar
2011, er alene en tydeliggørelse af, hvad der allerede forinden var gældende ret, nem-
lig at aflastning, som gives af hensyn til den øvrige familie, skal ydes med hjemmel i
servicelovens § 84, stk. 1. Lovændringen bestod i en indføjelse i servicelovens § 44 af
en henvisning til servicelovens § 84, stk. 1, med det formål at øge opmærksomheden
på, at § 84, stk. 1, også finder anvendelse på børneområdet. Lovændringen havde
desuden et afbureaukratiserende sigte, nemlig at understrege, at aflastning efter ser-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om redegørelse for KL's kommentar om, at aflastning til forældre ikke dækkes efter merudgifter, men efter andre regler - og hvis der er sket et fald i merudgifterne, modsvares de så af en stigning andetsteds, til social- og indenrigsministeren
1625609_0002.png
vicelovens § 84, stk. 1, kan ydes uden en forudgående børnefaglig undersøgelse efter
servicelovens § 50.
Udgiftsudviklingen i såvel merudgiftsydelse til børn efter servicelovens § 41 som af-
lastning ydet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, og § 84, stk. 1, er skitseret i tabel
1. Udgiftsudviklingen i merudgiftsydelse synes ikke at modsvares af udviklingen i ud-
gifter til aflastning efter de to andre bestemmelser, jf. tabel 1. Det bemærkes herved,
at merudgiftsydelsen rummer andre udgiftstyper end aflastning.
Tabel 1
Offentlige udgifter til merudgiftsydelse og aflastningsordninger
Mio. kr, 2016-PL
Merudgiftsydelse, jf. § 41
Aflastning, jf. servicelovens § 52 og § 84 i medfør
af § 44
2010
1.157
1.109
2011
1.035
989
2012
898
926
2013
805
952
2014
714
970
2015
616
987
Kilde: De kommunale regnskaber.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2