SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt, eksempelvis i kommunalfuldmagten, til hinder for, at kommuner som Kolding Kommune kan udlåne sale gratis til velgørende foreninger som eksempelvis hospitalsklovnene, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 2617

Doknr.

345579

Dato

26-04-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 30. marts 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 237 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).

Spørgsmål nr. 237:

”Kan ministeren bekræfte, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt, eksempelvis i

kommunalfuldmagten, til hinder for, at kommuner som Kolding Kommune kan udlåne

sale gratis til velgørende foreninger som eksempelvis hospitalsklovnene?”

Svar:

Jeg kan i anledning af spørgsmålet oplyse, at en kommune kan yde støtte, herunder i

form af lokaleudlån, til et formål, hvis der er hjemmel hertil i den skrevne lovgivning

eller i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagel-

se, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.

Det følger af servicelovens § 18, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivil-

lige sociale organisationer og foreninger, og at kommunalbestyrelsen årligt skal afsæt-

te et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.

Det er en forudsætning for at yde støtte efter bestemmelsen, at der er tale om en

frivil-

lig social indsats,

det vil bredt defineret sige handlinger, som sigter på at give enkelt-

individer eller grupper en øget velfærd og omsorg eller sigter på at løse velfærdspro-

blemer. En frivillig social indsats kan gå på tværs af sektorer og foregå i regi af en

boligsocial, sundheds- eller integrationsindsats.

Kommunalbestyrelsen kan efter servicelovens § 18, stk. 1, yde forskellige former for

støtte til de lokale frivillige sociale aktiviteter, som ligger ud over den støtte, der ydes

efter § 18, stk. 2. Det kan ske i form af for eksempel gratis lokaleudlån, gratis sekreta-

riatsbistand og gratis trykning af materialer.

I det omfang en frivillig forening opfylder betingelserne i servicelovens § 18, vil kom-

munalbestyrelsen således kunne stille lokaler gratis til rådighed for foreningen. Det vil

bero på en konkret vurdering, om for eksempel hospitalsklovnenes virke er af en så-

dan karakter, at der må siges at være tale om en frivillig social indsats efter servicelo-

vens § 18.

Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke frivillige sociale indsatser der skal

have støtte efter servicelovens § 18.

Der er ikke i øvrigt skreven lovgivning inden for Social- og Indenrigsministeriets res-

sort, der regulerer spørgsmålet om støtte til foreninger.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ikke er noget lovgivningsmæssigt, eksempelvis i kommunalfuldmagten, til hinder for, at kommuner som Kolding Kommune kan udlåne sale gratis til velgørende foreninger som eksempelvis hospitalsklovnene, til social- og indenrigsministeren

For så vidt angår kommunalfuldmagtsreglerne, kan jeg videre generelt oplyse, at en

kommune med hjemmel i disse regler kan yde tilskud og/eller stille lokaler til rådighed

for foreninger, som varetager kommunale opgaver, for eksempel opgaver vedrørende

kultur og idræt.

Kommunalfuldmagtsreglerne indeholder ingen pligt for kommuner til at give støtte (for

eksempel i form af lokaleudlån) til foreninger i kommunen. Det er således op til den

enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvorvidt adgangen til at låne kommunale

lokaler skal være åben for alle eller ej. I sidstnævnte tilfælde skal kommunalbestyrel-

sen dog fastsætte betingelser for udlån af lokalerne, der sikrer en saglig og ligelig

behandling af foreninger, som ønsker at gøre brug af lokalerne.

Det er en betingelse for den kommunale støtte, at foreningens aktiviteter stilles til rå-

dighed for alle eller for en sagligt afgrænset gruppe af borgere i kommunen. Det er

endvidere en betingelse, at samtlige de aktiviteter, som varetages af foreningen, lov-

ligt ville kunne udføres af kommunen selv, eller at støtten alene ydes til de aktiviteter,

som kommunen lovligt selv ville kunne varetage. Kommunen skal i sidstnævnte tilfæl-

de sikre, at støtten, for eksempel ved øremærkning, alene kan anvendes til formål,

som kommunen selv kan varetage.

Det antages endvidere efter kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune kan stille

kommunale lokaler, såsom for eksempel musikhuse og teatersale, til rådighed for

private virksomheder, foreninger m.v., som udfører kulturelle aktiviteter, for eksempel

gennemførelse af en koncert. Hvis den private virksomhed, forening m.v. har til formål

at varetage aktiviteten med henblik på at opnå en fortjeneste, som skal anvendes til

ikke-kommunale formål, kan kommunen alene stille lokaler til rådighed mod betaling af

markedsleje.

Det antages endelig efter kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune som ud-

gangspunkt ikke må varetage opgaver, som lovgivningsmagten har henlagt til en an-

den offentlig myndighed.

Spørgsmålet om, hvorvidt en velgørende forening som for eksempel hospitalsklovne-

ne varetager en kommunal opgave, som kommunen kan yde støtte til, beror på en

konkret vurdering, som henhører under Statsforvaltningen.

Tilsynet med kommunerne varetages således af Statsforvaltningen med Social- og

Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Statsforvaltningens tilsyn er et retligt tilsyn. Det betyder, at Statsforvaltningen fører

tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige

myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lov-

givning.

Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige

eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om skønsudøvelsen, så længe skønnet ud-

øves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Statsforvaltningen kan afgive vejledende udtalelser om lovligheden af en kommunal

disposition eller undladelse, herunder efter anmodning fra en kommune.

Det tilkommer således Statsforvaltningen i en konkret sag at tage stilling til spørgsmål

om, hvorvidt en kommunes dispositioner er eller vil være lovlige.

Social- og Indenrigsministeriet kan på den baggrund ikke tage stilling til spørgsmålet i

den konkrete sag.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann