SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om det har konsekvenser for den forælder, der fremkommer med grundløse anklager om vold eller overgreb mod den anden forældrepart i en samværssag – eksempelvis om de bliver frataget eller får formindsket samværsret til barnet, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 2458

Doknr.

335628

Dato

13-04-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18. marts 2016 stillet følgende spørgs-

mål nr. 232 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 232:

”Vil ministeren redegøre for, om det har konsekvenser for den forælder,

der fremkommer med grundløse anklager om vold eller overgreb mod den

anden forældrepart i en samværssag – eksempelvis om de bliver frataget

eller får formindsket samværsret til barnet? Og vil ministeren derudover

redegøre for, om der er krav om, at en anklage om vold eller overgreb

også skal politianmeldes?”

Svar:

Forældrenes evne til at samarbejde omkring barnet er et vigtigt element, når der træf-

fes afgørelse i samværssager. Samarbejdschikane kan udøves af begge forældre, og

et manglende samarbejde kan således bero på både bopælsforælderens og sam-

værsforælderens forhold.

Netop for i endnu højere grad at kunne imødegå chikane og herunder grundløse an-

klager indgik alle Folketingets partier den 3. september 2014 en aftale om den såkald-

te ”chikane-pakke.” Aftalen er udmøntet ved en ændring af forældreansvarsloven, som

trådte i kraft den 1. oktober 2015. Med aftalen er der indført flere redskaber, der skal

sikre, at sagerne ikke trækker ud på grund af chikanøs adfærd fra en forælders side.

Bl.a. er der indført mødepligt i Statsforvaltningen. Samtidig er der indført redskaber,

der har fokus på at sikre den løbende kontakt mellem barn og samværsforælder i til-

fælde, hvor den ene forælder uden grund aflyser samvær eller holder barnet væk fra

den anden forælder. Således udløser aflysninger af samvær automatisk et erstat-

ningssamvær, og er der ikke kontakt mellem en forælder og et barn, er Statsforvalt-

ningen med chikane-pakken forpligtet til inden 3 uger efter modtagelse af ansøgning

om samvær at fastsætte et midlertidigt kontaktbevarende samvær, medmindre der er

begrundet tvivl om, om samvær er bedst for barnet.

Formålet med lovændringen er således at fremme begge forældres aktive og loyale

medvirken til en samværssags behandling. Samtidig er det tydeliggjort, at barnet bør

sikres en løbende kontakt med begge forældre, og at de rammer, der er sat for sam-

været, skal overholdes.

Hvis det i en samværssag er klart, at et barn udsættes for vold eller grænseoverskri-

dende handlinger af en samværsforælder, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt fjerne

muligheden for overgreb ved at ophæve/suspendere samværet eller ved at fastsætte

samvær under overvågning.

På den anden side skal Statsforvaltningen også hindre, at samværsforælderens for-

bindelse med barnet afbrydes og ødelægges som følge af grundløse- og/eller chika-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om det har konsekvenser for den forælder, der fremkommer med grundløse anklager om vold eller overgreb mod den anden forældrepart i en samværssag – eksempelvis om de bliver frataget eller får formindsket samværsret til barnet, til social- og indenrigsministeren

nøse beskyldninger. Mellem disse klare yderpunkter findes imidlertid en række sager,

hvor det er tvivlsomt, hvad der er foregået. Sådanne sager kan være vanskelige at

løse, da det afgørende for sagens resultat er den bevisvurdering, som Statsforvaltnin-

gen må foretage. Derfor skal Statsforvaltningen hurtigt oplyse sagen tilstrækkeligt og

undersøge, om påstanden om vold er tilstrækkelig underbygget eller i øvrigt virker

troværdig.

Ved vurderingen af om et samvær skal suspenderes eller ophæves på grund af an-

klager om vold, kan der lægges vægt på, om forholdet er anmeldt til politiet, og/eller

om der er sket underretning til kommunen, og om der foreligger skadestuerapport eller

anden dokumentation for vold, f.eks. ved en krisecentererklæring. Statsforvaltningens

eventuelle kendskab til forældrene og barnet i forbindelse med tidligere ansøgninger

kan ligeledes inddrages ved vurderingen.

Hvis det efter en umiddelbar vurdering ikke i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at

barnet har været udsat for vold eller grænseoverskridende handlinger, bør samværet

ikke suspenderes under sagens fortsatte behandling. Statsforvaltningen kan dog

overveje undtagelsesvist at lade samværet foregå under overvågning af en børnesag-

kyndig, bl.a. for derigennem at styrke grundlaget for den endelige afgørelse.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann