Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1569606_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8312
Doknr.
283407
Dato
18-11-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 30. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 23 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del – fortroligt bilag 37, herunder hvor mange
uger en far kan forvente at vente på, at Statsforvaltningen reagerer uden at se sine
børn? Hvad er sanktionsmulighederne i forhold til Statsforvaltningen, når de ikke
overholder lovgivningen i forhold til overholdelse af tidsfrister? Mener ministeren, at
det er et problem, at en borger kan føle sig nervøs for at klage over sin behandling i
Statsforvaltningen af frygt for, at det vil skade vedkommendes sag?”
Svar:
Der henvises i spørgsmålet til fortroligt bilag 37, som er en henvendelse om en kon-
kret samværssag. Henset til at sagen verserer ved Statsforvaltningen, finder jeg det
rigtigst ikke at kommentere på de konkrete forhold, som er nævnt i henvendelsen.
Generelt kan jeg oplyse, at det fremgår af forældreansvarslovens § 29, at Statsforvalt-
ningen under sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær eller anden
kontakt efter anmodning kan træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller om anden
kontakt. Midlertidige afgørelser efter denne bestemmelse skal træffes hurtigst muligt.
Hvis der på ansøgningstidspunktet ikke er samvær mellem barnet og den forælder,
der anmoder om samvær, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt og inden 3 uger efter
modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgø-
relse om kontaktbevarende samvær, jf. lovens § 29a, medmindre der er begrundet
tvivl om, at samvær er bedst for barnet.
Bestemmelsen om midlertidigt kontaktbevarende samvær er indsat i loven med lov nr.
270, lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (Imødegåelse af sa-
marbejdschikane m.v.) som et af flere tiltag for at imødegå samarbejdschikane i sager
efter forældreansvarsloven. Det overordnede formål med lovændringen, som trådte i
kraft den 1. oktober 2015, er at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken til
en samværssags behandling og at imødegå de problemer, der opstår, når sagens
proces og afklaring forhales. Det er således formålet med lovændringen at sikre, at
barnets kontakt med den ene forælder ikke afbrydes uden, at der er en væsentlig
grund hertil, og at en eventuel afbrydelse er til barnets bedste.
Statsforvaltningens afgørelser, herunder afgørelser om midlertidigt samvær, skal altid
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet (forældreansvarslovens § 4) og på bag-
grund af en tilstrækkelig belysning af barnets perspektiv. Der kan være tilfælde, hvor
Statsforvaltningen vurderer, at det ikke er bedst for barnet, at der fastsættes midlerti-
digt kontaktbevarende samvær, idet det kan være nødvendigt med yderligere sagsbe-
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om kommentar til SOU alm. del – fortroligt bilag 37, herunder hvor mange uger en far kan forvente at vente på at Statsforvaltningen reagerer, til social- og indenrigsministeren
1569606_0002.png
handling for at belyse barnets perspektiv, evt. ved indhentelse af oplysninger om bar-
net og forældre hos andre offentlige myndigheder mv.
Finder statsforvaltningen, at betingelserne for at fastsætte midlertidigt kontaktbeva-
rende samvær ikke er opfyldt, skal statsforvaltningen træffe afgørelse om afslag her-
på. I situationer, hvor statsforvaltningen træffer afgørelse om, at det ikke er til barnets
bedste, at der fastsættes et midlertidigt kontaktbevarende samvær, skal statsforvalt-
ningen vurdere, om der i stedet kan træffes en midlertidig samværsafgørelse efter
lovens § 29.
Statsforvaltningen har oplyst, at der pt. er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i sager
om samvær på ca. 11 uger og på ca. 7 uger i sager om forældremyndighed/bopæl.
Statsforvaltningen har siden 1. oktober 2015 afgjort 17 sager om kontaktbevarende
samvær, hvor sagsbehandlingstiden gennemsnitligt har været på 1,4 uger. På nuvæ-
rende tidspunkt er det således ikke generelt et problem for Statsforvaltningen at over-
holde den gældende frist for midlertidige afgørelser om kontaktbevarende samvær.
Statsforvaltningens afgørelser om samvær, herunder afgørelser om afslag på midlerti-
digt kontaktbevarende samvær, klager over passivitet eller over sagsbehandlingen i
en konkret sag kan altid påklages til Ankestyrelsen. Klager over Statsforvaltningens
generelle sagsbehandlingstid og tilrettelæggelse af opgaveløsningen, samt klager
over de ansattes adfærd mv. kan indgives til Social- og Indenrigsministeriet.
Jeg mener ikke, at der er grundlag for at afholde sig fra at klage over en afgørelse
eller over sagsbehandlingen, hvis man er af den opfattelse, at en sag ikke er korrekt
behandlet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2