Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 8312
Doknr.
283407
Dato
18-11-2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 30. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 23 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del – fortroligt bilag 37, herunder hvor mange
uger en far kan forvente at vente på, at Statsforvaltningen reagerer uden at se sine
børn? Hvad er sanktionsmulighederne i forhold til Statsforvaltningen, når de ikke
overholder lovgivningen i forhold til overholdelse af tidsfrister? Mener ministeren, at
det er et problem, at en borger kan føle sig nervøs for at klage over sin behandling i
Statsforvaltningen af frygt for, at det vil skade vedkommendes sag?”
Svar:
Der henvises i spørgsmålet til fortroligt bilag 37, som er en henvendelse om en kon-
kret samværssag. Henset til at sagen verserer ved Statsforvaltningen, finder jeg det
rigtigst ikke at kommentere på de konkrete forhold, som er nævnt i henvendelsen.
Generelt kan jeg oplyse, at det fremgår af forældreansvarslovens § 29, at Statsforvalt-
ningen under sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær eller anden
kontakt efter anmodning kan træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller om anden
kontakt. Midlertidige afgørelser efter denne bestemmelse skal træffes hurtigst muligt.
Hvis der på ansøgningstidspunktet ikke er samvær mellem barnet og den forælder,
der anmoder om samvær, skal Statsforvaltningen hurtigst muligt og inden 3 uger efter
modtagelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgø-
relse om kontaktbevarende samvær, jf. lovens § 29a, medmindre der er begrundet
tvivl om, at samvær er bedst for barnet.
Bestemmelsen om midlertidigt kontaktbevarende samvær er indsat i loven med lov nr.
270, lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (Imødegåelse af sa-
marbejdschikane m.v.) som et af flere tiltag for at imødegå samarbejdschikane i sager
efter forældreansvarsloven. Det overordnede formål med lovændringen, som trådte i
kraft den 1. oktober 2015, er at fremme begge forældres aktive og loyale medvirken til
en samværssags behandling og at imødegå de problemer, der opstår, når sagens
proces og afklaring forhales. Det er således formålet med lovændringen at sikre, at
barnets kontakt med den ene forælder ikke afbrydes uden, at der er en væsentlig
grund hertil, og at en eventuel afbrydelse er til barnets bedste.
Statsforvaltningens afgørelser, herunder afgørelser om midlertidigt samvær, skal altid
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet (forældreansvarslovens § 4) og på bag-
grund af en tilstrækkelig belysning af barnets perspektiv. Der kan være tilfælde, hvor
Statsforvaltningen vurderer, at det ikke er bedst for barnet, at der fastsættes midlerti-
digt kontaktbevarende samvær, idet det kan være nødvendigt med yderligere sagsbe-