Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2539
Doknr.
340043
Dato
25-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17. marts 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 227 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem (MFU) Peter Kofod (DF).
Spørgsmål nr. 227:
”På baggrund af artiklen ’Stod bag mishandling af Naser Khaders 14-årige datter:
Nu er hun dømt for knivvold mod en anden’, www.bt.dk , den 10. marts
2016, vil ministeren da redegøre for, om Københavns Kommunes akutinstitution
Kløvermarken kan tilbyde den pædagogiske indsats, der givetvis skal til for
at håndtere pigens adfærd? Og vil ministeren herunder kommentere på, hvorfor
en pige, der tidligere har været anbragt på en åben institution, som hun
stak af fra for at begå kriminalitet, igen har været anbragt på en åben institution,
da hun begik de forhold, som hun nu er dømt for”?
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af SOU alm del spørgsmål nr. 226, så
henhører afgørelsen i sager om særlige støtte til børn og unge efter serviceloven til
kommunerne, Ankestyrelsen og i sidste ende domstolene. På den baggrund finder jeg
ikke anledning til at udtale mig om, hvorvidt den pædagogiske indsats på den pågæl-
dende institution modsvarer pigens behov eller baggrunden for beslutningen om
kommunens valg af konkret anbringelsessted.
Jeg kan dog udtale mig generelt om kommunernes forpligtelser i forbindelse med an-
bringelser af børn og unge uden for hjemmet.
Når en kommune har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung, skal
kommunen vælge det anbringelsessted, som bedst imødekommer barnets eller den
unges behov. I den forbindelse skal kommunen også vurdere, hvorvidt der skal ske
anbringelse på et åbent anbringelsessted, på en delvis lukket døgninstitution eller
afdeling eller på en sikret døgninstitution.
Hvis en kommune oplever, at et barn eller en ung gentagne gange stikker af fra et
anbringelsessted for at begå kriminalitet eller på anden måde viser ikke at profitere af
anbringelsen, skal kommunen overveje, om barnet eller den unge skal anbringes på et
andet anbringelsessted. Dette kan for eksempel være et anbringelsessted med en
anden pædagogisk tilgang eller med andre muligheder for fast- eller tilbageholdelse.
Opholdssteder og døgninstitutioner efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, har pligt
til at ansætte personale, som har de nødvendige pædagogiske kvalifikationer og kom-
petencer til at håndtere den målgruppe, som tilbuddet angiver at kunne håndtere. Det
er socialtilsynene, der godkender og fører tilsyn med, at opholdsstederne og døgnin-
stitutionerne kan levere den indsats, som modsvarer målgruppens behov, jf. §§ 5 og 6
i lov om socialtilsyn.