Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1620244_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2452
Doknr.
336573
Dato
13-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17.3.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
223 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 223:
”Er der efter ministerens vurdering tale om lovbrud, hvis en kommune ikke benytter et
børnehus til at udrede et barns støtte- og behandlingsbehov som led i kommunens
børnefaglige undersøgelse, når der er tale om mistanke eller viden om overgreb mod
et barn/en ung, og der er en tværsektoriel involvering af politi og/eller sundhedsvæse-
net?”
Svar:
Det fremgår klart af § 1 i bekendtgørelse om børnehuse, at børnehuse skal bidrage til
den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 i sager, hvor der er mistanke
eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, og
hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet.
Det fremgår desuden af serviceloven, at når et barn eller en ung har været udsat for
overgreb eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børne-
faglige undersøgelse efter § 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet jf.
servicelovens § 50b.
Er man som kommune i tvivl om, hvorvidt det er relevant at benytte et børnehus i for-
bindelse med en § 50 undersøgelse kan kommunen henvende sig til det børnehus
som kommunen er tilknyttet og få vejledning. Det fremgår således af § 2 i bekendtgø-
relse om børnehuse, at børnehusene skal yde rådgivning og vejledning til kommunen i
sager, hvor kommunen er i tvivl om, hvorvidt sagen er relevant for børnehusene.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann