SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger fra 2013 og frem, evt. med bidrag fra andre ministerier, om hvor ofte de lægefaglige og retsmedicinske undersøgelser i forbindelse med mistanke om overgreb på børn foregår hhv. i børnehusene og på et hospital/lægefaglig klinik, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Børne-, Indenrigs-, og Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2016 - 2423

Doknr.

461228

Dato

21-04-2017

Folketingets Børne-, Indenrigs- og Socialudvalg (daværende Social- og Indenrigsud-

valg) har d. 16. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 221 (alm. del) til social- og

indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 221:

”Vil ministeren indhente oplysninger fra 2013 og frem,

evt. med bidrag fra

andre ministerier, om hvor ofte de lægefaglige og retsmedicinske

undersøgelser i forbindelse med mistanke om overgreb på børn foregår

hhv. i børnehusene og på et hospital/lægefaglig klinik?”

Svar:

Jeg vil indledningsvist gerne beklage den meget lange svartid.

Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke om overgreb,

skal kommunen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50

benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet jf. servicelovens § 50 b.

Ifølge bekendtgørelsen om børnehuse, bekendtgørelse nr. 1153 af 1. oktober 2013,

skal børnehusene bidrage til den børnefaglige undersøgelse, hvor det er relevant for

kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet. I børnehusene samles de rele-

vante myndigheder for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats.

Ifølge bekendtgørelsen skal børnehuset bistå barnet eller den unges kommunale

sagsbehandler med at vurdere, undersøge og udrede behovet for støtte, herunder

behov for en sundhedsfaglig indsats og en eventuel sundhedsfaglig viderevisitation,

som følge af de overgreb, der er viden eller mistanke om, at barnet eller den unge har

været udsat for. Børnehusene skal desuden koordinere forløbet for disse undersøgel-

ser m.v., så det sker så skånsomt som muligt for barnet eller den unge.

Børnehusene registrerer selv, hvilke ydelser, der gives til børn med et forløb i et bør-

nehus, herunder ydelser givet af sundhedssektoren. På baggrund af disse oplysninger

offentliggjorde Socialstyrelsen i juni 2016 en årsstatistik (2015) for børnehusene.

Det fremgår af årsstatistikken, at i sager behandlet af børnehusene, udføres lægelige

undersøgelser primært på en børneafdeling eller en højt specialiseret funktion på et

sygehus. Således gennemføres 49 pct. af de lægelige undersøgelser på en børneaf-

deling og 41 pct. på en højt specialiseret funktion på et sygehus.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger fra 2013 og frem, evt. med bidrag fra andre ministerier, om hvor ofte de lægefaglige og retsmedicinske undersøgelser i forbindelse med mistanke om overgreb på børn foregår hhv. i børnehusene og på et hospital/lægefaglig klinik, til social- og indenrigsministeren

De retsmedicinske undersøgelser gennemføres primært på et retsmedicinsk institut

(45 pct.), mens 33 pct. gennemføres på en højtspecialiseret funktion. 8 pct. af under-

søgelserne gennemføres i børnehusene og 9 pct. på en børneafdeling.

Til at belyse spørgsmålet har jeg derudover indhentet bidrag fra henholdsvis Justits-

ministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Justitsministeriet har den 30. januar 2017 oplyst følgende:

”Det

fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1153 af 1. oktober 2013 om børnehu-

se, at børnehusene skal bidrage til den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens

§ 50 i sager, hvor der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har været

udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæse-

net eller politiet. Det fremgår endvidere af § 1, stk. 2, at børnehusene skal have fast

personale og herudover efter behov i konkrete sager kan inddrage og samarbejde

med relevante myndigheder og fagfolk, herunder eksempelvis politi, retsmedicinske

institutter og sygehusafdelinger, der varetager højt specialiserede funktioner i forbin-

delse med overgreb mod børn.

Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at politiet i forbindelse med efter-

forskningen af den enkelte sag foretager en vurdering af, om der er grundlag for at

rekvirere en retsmedicinsk undersøgelse med henblik på bl.a. sporsikring og fastlæg-

gelse af overgrebets art og gerningstidspunkt. Hvor undersøgelsen skal finde sted, er

imidlertid ikke en beslutning, som træffes af politiet.

Rigspolitiet har desuden oplyst, at det ikke er muligt at trække statistiske oplysninger

fra politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) om, hvor ofte de lægefaglige og rets-

medicinske undersøgelser i forbindelse med mistanke om overgreb mod børn foregår

henholdsvis i børnehusene eller på et hospital eller en lægefaglig klinik.”

Sundheds- og Ældreministeriet har den 5. april 2017 oplyst følgende:

”I

forbindelse med besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag

fra Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at det i den gældende specialeplan for pædiatri er under-

søgelser ved mistanke om seksuelt misbrugte børn en højt specialiseret funktion.

I den reviderede specialeplan, som træder i kraft 1. juni 2017, er ”komplicerede og/ el.

svære overgreb mod børn, og mistanke herom, herunder: Seksuelle overgreb og

krænkelser mod børn og mistanke herom, komplicerede tilfælde af fysisk overgreb og

mistanke herom f.eks. ved svære hovedtraumer og multiple frakturer, komplicerede

tilfælde af medicinsk børnemishandling (Munchausen by Proxy), behov for særlige

undersøgelser” en højt specialiseret

funktion, som varetages i tæt samarbejde med

retsmedicin.

Den øvrige socialpædiatri er hovedfunktionsniveau og kan foregå på alle sygehuse

med en børneafdeling.

Det bemærkes endvidere, at det af bekendtgørelsens § 7 fremgår at

”Hvert børnehus

skal indgå faste, formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner og politi-

kredse i regionen, samt et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der varetager

højt specialisede funktioner i forbindelse med overgreb mod børn. Dette skal sikre, at

der er klare retningslinjer for sagsgange, brug af de rette fagfolk, samt at der i det

enkelte børnehus opretholdes et højt fagligt niveau. Aftalerne skal endvidere under-

støtte en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan”.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at der ikke foreligger retvisende og dækkende opgø-

relser af lægefaglige og retsmedicinske undersøgelser på hospitaler/lægefaglige kli-

nikker i forbindelse med mistanke om overgreb på børn. Sundhedsdatastyrelsen oply-

ser endvidere, at Landspatientregistret (LPR) ikke har registreringer fra de retsmedi-

cinske institutter i København, Odense og Århus.

Det nationale sundhedsregister kan således ikke bidrage til at afklare, hvor ofte de

lægefaglige og retsmedicinske undersøgelser i forbindelse med mistanke om overgreb

på børn foregår hhv. i børnehusene og på et hospital/lægefaglig klinik.”

Med venlig hilsen

Mai Mercado