Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1722817_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. januar 2017
Politikontoret
Sofie Nordskov Nielsen
2016-0032/36-0033
2165275
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 137 (Alm. del), som Folketin-
gets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har stillet til justitsministeren den
7. december 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger, evt. med bidrag fra andre ministerier, om hvorvidt der kan konstateres en uensartet sagsbehandling hos politiet i forhold til, at nogle politikredse har en meget lang ventetid på videoafhøringer i forbindelse med mistanke om overgreb på et barn, som forsinker børnehusenes arbejde, og dermed belaster barnet yderligere i en allerede svær situation, til social- og indenrigsministeren
Spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg:
”Ministeren bedes oplyse reglerne for, hvor lang tid der må gå
fra, at der er viden eller mistanke om overgreb mod et barn/en
ung og frem til vedkommende videoafhøres i børnehussagerne
som led i en politimæssig efterforskning. Ministeren bedes
desuden oversende oplysninger, der kan belyse ventetiden for
videoafhøringer i børnehussager, herunder den gennemsnitlige
ventetid.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigsadvokaten har
fastsat retningslinjer om videoafhøring af blandt andre børn i
afsnittet om videoafhøring i Rigsadvokatmeddelelsen. Det føl-
ger af afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om videoafhøring,
pkt. 2.1., at videoafhøring af børn som udgangspunkt skal fore-
tages hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt inden for
en uge fra anmeldelsen.
Rigspolitiet kan herudover mere generelt oplyse, at det i sager
om overgreb mod børn ikke er muligt at trække statistiske op-
lysninger fra politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) om
sagsbehandlingstiden fra anmeldelse modtages af politiet til vi-
deoafhøring foretages.
Rigspolitiet har derfor til brug for besvarelsen anmodet samtli-
ge politikredse om i muligt omfang at redegøre for den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid fra politiet modtager en anmel-
delse om overgreb mod et barn til videoafhøring bliver foreta-
get.
Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at politikredsene ge-
nerelt har stort fokus på sagsbehandlingstiden i sager om over-
greb mod børn og tilstræber at afholde videoafhøring inden for
en uge efter anmeldelsen. I flere politikredse behandles disse
sager i afdelinger med specialiserede efterforskere og videoaf-
hørere, og i 2016 er disse afdelinger tilført flere ressourcer med
henblik på at kunne efterleve Rigsadvokatens retningslinjer.
Fire politikredse (Københavns Vestegns Politi, Syd- og Søn-
derjyllands Politi, Nordsjællands Politi og Bornholms Politi)
har oplyst, at videoafhøringen i hovedparten af sagerne gen-
nemføres inden for en uge fra anmeldelsen, men at der i få sa-
ger vil kunne gå op til 14 dage. En af disse politikredse (Syd-
2
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger, evt. med bidrag fra andre ministerier, om hvorvidt der kan konstateres en uensartet sagsbehandling hos politiet i forhold til, at nogle politikredse har en meget lang ventetid på videoafhøringer i forbindelse med mistanke om overgreb på et barn, som forsinker børnehusenes arbejde, og dermed belaster barnet yderligere i en allerede svær situation, til social- og indenrigsministeren
og Sønderjyllands Politi) har oplyst, at videoafhøring i enkelte
tilfælde er blevet gennemført 20 dage efter anmeldelsen.
To politikredse (Fyns Politi og Østjyllands Politi) har oplyst, at
videoafhøring normalt afholdes inden for 14 dage efter anmel-
delsen.
En politikreds (Sydøstjyllands Politi) har oplyst, at den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til videoafhø-
ring afholdes vurderes at være omkring tre uger.
En politikreds (Midt- og Vestsjællands Politi) har oplyst, at vi-
deoafhøring i 2015 så vidt muligt blev gennemført inden for 7
dage efter anmeldelsen, men at der hen over sommeren 2016
har været en længere sagsbehandlingstid, hvor ventetiden på at
gennemføre en videoafhøring har været op til 8-10 uger. Poli-
tikredsen har yderligere oplyst, at ventetiden efter sommerperi-
oden er reduceret til 2-4 uger. Politikredsen har supplerende
oplyst, at sagerne bliver vurderet konkret og prioriteret, således
at de mest akutte sager behandles først, og videoafhøring for-
søges gennemført straks. For at nedbringe sagsbehandlingsti-
den har politikredsen uddannet yderligere en videoafhører og
fået tildelt ekstra dage i Børnehuset Sjælland til afholdelse af
videoafhøringer.
En politikreds (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) har
oplyst, at politikredsen i de mest akutte sager kan etablere vi-
deoafhøring inden for de første døgn efter anmeldelsen. Det er
imidlertid politikredsens vurdering, at der i en væsentlig del af
sagerne forløber minimum 14 dage – og i enkelte tilfælde mere
end en måned – inden videoafhøring gennemføres. Kredsen
overvejer – med henblik på nedbringelse af sagsbehandlingsti-
den – at forøge antallet af videoafhørere, ligesom en planlagt
omorganisering af kredsen forventes at ville føre til en endnu
skarpere styring.
En politikreds (Midt- og Vestjyllands Politi) har oplyst, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til gennem-
førelse af videoafhøring i 2016 (opgjort pr. 20. december
2016) har været på ca. 21 dage. Politikredsen bemærker, at fire
sager med særlig lang sagsbehandlingstid har påvirket den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid. Midt- og Vestjyllands Politi
har yderligere oplyst, at politikredsen i perioden fra 2015 frem
til december 2016 har forøget antallet af videoafhørere med fi-
re, således at der nu er 11 uddannende videoafhørere i politik-
redsen. Den fulde effekt af dette tiltag forventes at kunne ses i
løbet af 1. halvår 2017.
En politikreds (Nordjyllands Politi) har oplyst, at videoafhø-
ring i de mest hastende sager gennemføres inden for en uge,
men at den generelle sagsbehandlingstid skønnes at være 4-5
3
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger, evt. med bidrag fra andre ministerier, om hvorvidt der kan konstateres en uensartet sagsbehandling hos politiet i forhold til, at nogle politikredse har en meget lang ventetid på videoafhøringer i forbindelse med mistanke om overgreb på et barn, som forsinker børnehusenes arbejde, og dermed belaster barnet yderligere i en allerede svær situation, til social- og indenrigsministeren
uger. Politikredsen har yderligere oplyst, at kredsen skønsmæs-
sigt har opgjort den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra an-
meldelse til gennemførelse af videoafhøring i 2016 til at være
ca. 30 dage i sædelighedssager og ca. 70 dage i voldssager. Po-
litikredsen har for at nedbringe sagsbehandlingstiden det sene-
ste år forøget antallet af medarbejdere, som er særligt uddanne-
de til at forestå videoafhøringer.
En politikreds (Københavns Politi) har oplyst, at videoafhørin-
ger i 2013 og 2014 blev afholdt inden for en uge, hvorimod
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2015 var på 14 dage.
Politikredsen har endvidere oplyst, at den gennemsnitlige sags-
behandlingstid i 2016 har været på ca. 13 dage, dog således at
afhøringerne i sædelighedssagerne prioriteres særligt højt og
gennemføres inden for de anbefalede 7 dage. Det samme gæl-
der flere andre sagskategorier, herunder bl.a. grovere voldssa-
ger, hvor forurettede er et barn. Københavns Politi har yderli-
gere anført, at politikredsen har oprettet en særlig gruppe,
”Overgrebsgruppen”, med specialiserede efterforskere til at be-
handle disse sager, og at denne gruppe i 2016 er tildelt yderli-
gere ressourcer og har fået ny struktur, således at politikredsen
forventes at kunne nedbringe sagsbehandlingstiden.
For så vidt angår mulige årsager til, at politiet ikke i alle tilfæl-
de kan afvikle videoafhøringen inden for en uge efter anmel-
delsen, har politikredsene navnlig peget på, at der er et større
koordinationsarbejde forbundet med en videoafhøring, hvor en
række aktører – foruden barnet selv, videoafhøreren og den
sagsbehandlende polititjenestemand – deltager. Politiet skal så-
ledes bl.a. sikre, at der er et ledigt videoafhøringslokale på et
tidspunkt, hvor en socialrådgiver, en forsvarer, en bistandsad-
vokat og en anklager kan være til stede.
Flere politikredse har desuden peget på et generelt stigende an-
tal sager som en medvirkende årsag til en længere gennemsnit-
lig sagsbehandlingstid. Politikredsene vurderer, at den for-
holdsvis markante stigning i antallet af sager bl.a. skal ses i
sammenhæng med en ændring af retsplejeloven pr. 1. april
2016, hvorved den øvre aldersgrænse for at foretage videoaf-
høring er hævet fra 12 til 15 år.
Flere politikredse har endvidere peget på, at nogle anmeldelser
kræver iværksættelse af efterforskningsskridt, som vanskeligt
lader sig færdiggøre inden en uge efter modtagelse af anmel-
delsen. Det kan f.eks. dreje sig om efterforskning af mistanke-
grundlaget, afklaring af relationer mellem barnet og den muli-
ge gerningsmand samt indhentelse af øvrige relevante oplys-
ninger om barnet. Det bemærkes i den forbindelse, at videoaf-
høreren som udgangspunkt skal aflægge et besøg hos barnet i
hjemmet forud for afhøringens gennemførelse, bl.a. for at dan-
ne sig et indtryk af barnet og dets sproglige udvikling samt øge
4
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger, evt. med bidrag fra andre ministerier, om hvorvidt der kan konstateres en uensartet sagsbehandling hos politiet i forhold til, at nogle politikredse har en meget lang ventetid på videoafhøringer i forbindelse med mistanke om overgreb på et barn, som forsinker børnehusenes arbejde, og dermed belaster barnet yderligere i en allerede svær situation, til social- og indenrigsministeren
barnets tryghed i forhold til den forestående afhøring. Endvide-
re kan forurettedes ønske om en bestemt bistandsadvokat i
nogle tilfælde også forsinke forløbet.
Endelig oplyser enkelte kredse, at en meget hastende efter-
forskning af f.eks. drab og voldtægt kan gøre det nødvendigt at
foretage en midlertidig prioritering, så mindre hastende video-
afhøringer får lidt længere sagsbehandlingstid. På tilsvarende
måde har visse kredse i 2015 og 2016 også været personale-
mæssigt udfordret af afgivelser af mandskab til bl.a. bevogt-
ningsopgaver og grænsekontrol.
En enkelt politikreds har henvist til den begrænsede kapacitet i
det stedlige børnehus (Børnehus Sjælland) som en medvirken-
de årsag til en længere sagsbehandlingstid. Vedkommende po-
litikreds er dog bekendt med, at det er blevet besluttet i 2017 at
udvide kapaciteten i børnehuset med endnu et afhøringslokale.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet vil ind-
skærpe over for de politikredse, hvor den generelle sagsbe-
handlingstid er lang, at sagsbehandlingstiden skal nedbringes.
Rigspolitiet vil desuden tage kontakt til Rigsadvokaten for at
drøfte behovet for eventuelle øvrige initiativer med henblik på
at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Rigsadvokaten har herudover oplyst, at de regionale statsadvokater vil føl-
ge området, og at sagsbehandlingstiden i sager med videoafhøring af børn
vil indgå i statsadvokaternes tilsyn med politikredsene i 2017.
Justitsministeriet finder det uacceptabelt, at der i nogle politikredse gene-
relt er for lang sagsbehandlingstid i forbindelse med videoafhøring af børn.
Ministeriet har dog noteret sig, at der er taget en række initiativer med hen-
blik på at nedbringe sagsbehandlingstiden, og at der er fokus hos politiet
og anklagemyndigheden på at få gennemført videoafhøringer af børn så
hurtigt som muligt.
5