Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2304
Doknr.
335276
Dato
01-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. marts 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 219 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 219:
”Vil ministeren kommentere artiklen fra
www.folketingstidende.dk
fra den 10. marts:
”Plejefamilier i oprør over lønnedgang”, herunder hvilke initiativer ministeren agter at
igangsætte på plejefamilieområdet?”
Svar:
Aflønning af plejefamilier reguleres ikke i loven, men er et aftalespørgsmål mellem
plejefamilien og kommunen. Det skyldes, at der kan være stor forskel på plejeopga-
vens omfang. I nogle tilfælde er det omsorg, som plejefamilien skal yde. I andre tilfæl-
de tilsiger barnets behov, at der skal en mere professionel indsats til, og plejefamilien
skal derfor have særlige kompetencer for at kunne håndtere barnets udfordringer.
Nogle plejefamilier varetager plejefamiliehvervet på fuld tid. Andre har et fuldtidsjob
ved siden af eller har barnet i aflastning fx i et par weekender om måneden.
Hvad der bedst giver mening for den enkelte plejefamilie og kommune at aftale, er
derfor meget forskelligt. Og netop det, at der er en stor grad af frihed for plejefamilier-
ne og kommunerne, gør, at de kan indgå de aftaler, som bedst passer til det konkrete
plejeforhold. Det synes jeg grundlæggende er fornuftigt.
Det, kommuner og plejefamilier skal gøre for at undgå uoverensstemmelser, er at lave
klare aftaler om rammerne og vilkårene for samarbejdet, allerede når samarbejdet
indledes. Der bør fx laves klare aftaler om vederlagets størrelse, hvornår vederlaget
evt. skal genforhandles og om, hvilke vilkår der skal gælde for opsigelse af kontrakten.
Det er også baggrunden for, at satspuljepartierne har afsat midler til en vejledning om
god praksis for aflønning af plejefamiler med eksempler på gode vederlagsmodeller
og inspiration til, hvordan fx forhandling af vederlag og fastsættelse af øvrige vilkår
kan håndteres. Vejledningen offentliggøres i løbet af 2016.
Heldigvis viser Ankestyrelsens undersøgelse fra efteråret 2014, at der ikke er generel-
le samarbejdsvanskeligheder mellem kommuner og plejefamilier.
Endeligt kan jeg oplyse, at Plejefamiliernes Landsforening har skrevet til mig om
samme problematik. Både kommunerne og plejefamilierne har en vigtig opgave i at
sikre ro og stabilitet omkring det anbragte barn. Det må aldrig være sådan, at et barn
kan komme i klemme i en strid mellem plejefamilien og kommunen om fx løn. Derfor
har jeg opfordret plejefamilierne og Plejefamiliernes Landsforening til at tage en kon-