Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2258
Doknr.
334323
Dato
06-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. marts 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 218 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 218:
”Vil ministeren kommentere SOU alm. del – bilag 222 (fortroligt bilag), og kan ministe-
ren redegøre for, hvilke muligheder der er for at fortsætte med hjemmetræning, når
den unge er fyldt 18 år, herunder om § 102 i serviceloven kan anvendes i den forbin-
delse?”
Svar:
Serviceloven indeholder ikke hjemmel til at fortsætte med hjemmetræning efter den
unges fyldte 18. år.
Ved ophør af en hjemmetræningsordning, når den unge fylder 18 år, skal kommunen
foretage en konkret og individuel vurdering af den unges samlede behov for hjælp og
støtte og sammensætte en helhedsorienteret indsats efter de bestemmelser i service-
loven, der er rettet mod voksne med funktionsnedsættelse. Her kan det bl.a. være
relevant at overveje muligheden for at yde kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til
udførelse af personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 95, stk. 3,
hvorefter tilskuddet gives til en nærtstående, der helt eller delvist passer den unge.
Det kan desuden oplyses, at servicelovens § 102 giver hjemmel til, at kommunen kan
tilbyde borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, et relevant behand-
lingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne special-
viden eller ekspertise, eller det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurde-
ring ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Der kan
f.eks. være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysio- og ergote-
rapeutisk, specialpsykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Servicelovens
§ 102 kan dog ikke bruges som hjemmel til, at forældre kan træne deres voksne barn i
hjemmet.
Som kommentar til bilaget kan jeg oplyse, at borgeren har sendt en henvendelse til
mig, som er identisk med bilaget til dette spørgsmål. I svaret til borgeren har jeg kom-
menteret på de problemer, borgeren har oplevet og fortsat oplever med kommunens
sagsbehandling og vejledt hende om muligheden for at klage til Ankestyrelsen, mulig-
heden for at rette henvendelse til Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed samt om
muligheden for at henvende sig til borgmesteren vedrørende det kommunale persona-
le. Jeg sender desuden en kopi af nærværende svar til borgeren.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann