Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2099
Doknr.
331580
Dato
04-04-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 07.03.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 213 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 213:
Vil ministeren redegøre for hvilke regler for transport til yngre borgere med demens,
der gives efter serviceloven? Vil ministeren derudover redegøre for udgifterne, hvis
man udvidede målgruppen for modtagere af kørselsordning, eventuelt med en andel til
egenbetaling? Se tillige SOU alm. del – 211.
Svar:
Efter servicelovens § 117 kan kommunen yde tilskud til befordring til borgere, der på
grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med
individuelle transportmidler. Hjælpen tildeles efter en konkret, individuel behovsvurde-
ring. Bestemmelsen om individuel befordring i servicelovens § 117 overlader det til
kommunalbestyrelserne selv at vælge, om de vil gøre brug af muligheden. Kommu-
nens afgørelse efter servicelovens § 117 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Efter servicelovens § 100 skal kommunen yde dækning af nødvendige merudgifter
ved den daglige livsførelse til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen. Det er
en betingelse, at borgeren har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Desu-
den skal der være tale om nødvendige merudgifter, som er en konsekvens af funkti-
onsnedsættelsen, og merudgifterne må ikke kunne dækkes efter anden lovgivning
eller andre bestemmelser i serviceloven.
Udmålingen af ydelsen sker ud fra de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte.
Der kan ydes hjælp, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.288 kr. årligt sva-
rende til 524 kr. om måneden (2016-priser). Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede
merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Der skal i hver enkelt sag foretages en konkret og individuel vurdering af, hvilke typer
af udgifter, der kan ydes hjælp til efter servicelovens § 100. Som eksempler kan næv-
nes merudgifter ved befordring til f.eks. familie- og vennebesøg, behandling og fritids-
aktiviteter. Kommunens afgørelse om hjælp til dækning af merudgifter kan påklages til
Ankestyrelsen.
I forhold til udgifterne ved en eventuel udvidelse af målgruppen for kørselsordning
lægges det til grund, at der spørges til den individuelle handicapkørsel under Trans-
port- og Bygningsministeriets ansvarsområde. Der er derfor til brug ved besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Transport- og Bygningsministeriet, som har oplyst følgende:
”Der
henvises til transport- og bygningsministerens besvarelse af Social- og Inden-
rigsudvalgets spørgsmål (SOU alm. del spm. 146) af 1. februar 2016.