Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1613151_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2098
Doknr.
331012
Dato
22-03-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. marts 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 212 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 212:
”Vil ministeren kommentere, hvordan man fremadrettet kan tænke serviceloven og
forældreansvarsloven sammen – i sær i forhold til højkonfliktsagerne?”
Svar:
Med satspuljeaftalen for 2013 blev der afsat permanente midler til at styrke børnenes
situation i konflikter mellem forældrene. Initiativet omfatter bl.a. udvikling af et særligt
spor for de meget konfliktfyldte sager. Dette spor er en styrkelse af det børnesagkyn-
dige element i form af tværfaglige møder med deltagelse af både en jurist og en bør-
nesagkyndig og et styrket samarbejde mellem Statsforvaltningen og kommunerne i de
meget konfliktfyldte sager, f.eks. i sager hvor der er påstand om vold eller grænse-
overskridende handlinger.
Som et led i denne opgavevaretagelse er der etableret en kontaktpersonordning, så
Statsforvaltningen og de enkelte kommuner har en direkte adgang til relevante med-
arbejdere, og der er afholdt temadage med henblik på erfaringsudveksling og læring.
Statsforvaltningen har oplyst, at det er Statsforvaltningens erfaring, at det tværsektori-
elle samarbejde øger mulighederne for at iværksætte relevante støtteforanstaltninger
for barn eller forældre i forbindelse med samvær.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann