Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2098
Doknr.
331012
Dato
22-03-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. marts 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 211 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 211:
”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt i forbindelse med en § 50-
undersøgelse at lave en forældreevneundersøgelse af
samværsforælderen eller på anden vis inddrage samværsforælderen i
undersøgelsen, hvis samværsforælderen bor i en anden kommune? Kan
samværsforælderen nægte at deltage eller indgå i en § 50 undersøgelse,
hvis det er barnets bopælskommune, der foretager undersøgelsen, og
samværsforælderen bor i en anden kommune?”
Svar:
Når en kommune finder, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, skal
kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter reglerne i servicelovens §
50. Det er efter reglerne i retssikkerhedsloven som hovedregel forældremyndigheds-
indehaverens opholdskommune, der har pligt til at handle i sagen. Hvis forældre, der
begge har del i forældremyndigheden, bor i hver sin kommune, har begge kommuner
pligt og ret til at handle. Det vil derfor bero på en konkret vurdering, hvilken kommune,
der skal handle i forhold til at undersøge og træffe afgørelse i den enkelte sag om
særlig støtte. Det fremgår af vejledning om retssikkerhed og administration på det
sociale område, at der i denne vurdering f. eks. kan lægges vægt på, hvor barnet er
folkeregistertilmeldt. Der kan også lægges vægt på, hvem af forældrene barnet har
mest kontakt med og graden af de implicerede kommuners kontakt med forældrene.
Den børnefaglige undersøgelse skal afdække ressourcer og problemer hos barnet,
familien og netværket og skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd,
familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt andre
relevante forhold. Undersøgelsen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med for-
ældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Der er dermed ikke
krav om samtykke i forbindelse med børnefaglige undersøgelser, men for at sikre det
bedst mulige udbytte af undersøgelsen er udgangspunktet, at kommunen aktivt skal
søge at opnå dialog med familien.
Hvis den ene eller begge forældre ikke ønsker at deltage i en psykologisk undersøgel-
se af forældrenes kompetencer, der er iværksat som led i den børnefaglige undersø-
gelse, er det op til kommunen at oplyse forældrene om konsekvenserne heraf og at
vurdere, hvordan ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket i stedet
kan belyses.
I forlængelse heraf kan det oplyses, at hvis der er behov for at indhente oplysninger
f.eks. fra læge, daginstitution eller skole til brug for den børnefaglige undersøgelse,
skal kommunen søge at indhente samtykke efter reglerne i retssikkerhedsloven. For at