Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1613146_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2098
Doknr.
331012
Dato
22-03-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 7. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 210 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 210:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke forskellige screeningsmetoder der kan benyttes
med henblik på hurtigt at kunne afdække om den ene forældre er egnet til at kunne
have samvær med barnet i konfliktfyldte skilsmissesager, hvor der er en formodning
om, at den ene forælder er voldelig eller psykisk ustabil?”
Svar:
Efter forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med den forælder, som det ikke
har bopæl hos. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Alvorlige problembelastninger hos samværsforælderen kan føre til afslag på eller op-
hævelse af samvær. Alvorlige problembelastninger kan bl.a. være psykiske proble-
mer, vold i familien og anden grænseoverskridende adfærd.
Ved modtagelsen af en ansøgning visiterer Statsforvaltningen sagen med det formål
at sikre, at forældrene mødes med det bedst egnede tilbud i forhold til deres situation.
Dette fører til, at nogle sager henvises til behandling i et tværsektorielt spor (”det sær-
lige spor”), med mulighed for afholdelse af et tværfagligt møde, hvor både en juridisk
og en børnesagkyndig medarbejder deltager. På den måde får Statsforvaltningen
bedre mulighed for at vurdere de udfordringer, som der kan være forbundet med et
samvær.
Det særlige spor omfatter også et styrket samarbejde mellem Statsforvaltningen og
kommunen. Samarbejdet skal sikre, at den relevante faglige viden og et eventuelt
konkret kendskab til familiens forhold hurtigt og smidigt samles. På den måde sikres
en mere fokuseret afdækning af eventuelle yderligere behov for undersøgelser, og der
skabes grundlag for den mest hensigtsmæssige løsning for barnet.
For nærmere om det særlige spor henviser jeg til min samtidige besvarelse af SOU
alm. del spørgsmål nr. 212.
Er der tale om en sag med alvorlige problemstillinger, som f.eks. psykisk sygdom eller
vold, sker en skærpelse af kravene til Statsforvaltningens sagsoplysning, og der vil
blive foretaget en konkret og individuel afvejning af problemernes omfang over for
barnets interesse i at bevare/etablere en kontakt med samværsforælderen. I vurderin-
gen af om det er bedst for barnet, at der er samvær, vil det indgå, om det er muligt at
tilrettelægge samværet på en hensigtsmæssig måde til gavn for barnet på trods af
samværsforælderens problemer.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om hvilke forskellige screeningsmetoder der kan benyttes med henblik på hurtigt at kunne afdække om den ene forældre er egnet til at kunne have samvær med barnet i konfliktfyldte skilsmissesager, hvor der er en formodning om, at den ene forælder er voldelig eller psykisk ustabil, til social- og indenrigsministeren
1613146_0002.png
Sagsbehandlingen i sådanne sager indebærer således krav om dokumentation af
samværsforælderens forhold og ofte også om en børnesagkyndig vurdering af navnlig
barnets forhold, herunder dets relationer til samværsforælderen. En måde at belyse
forælderens forhold på kan være at indhente en sagkyndig erklæring om forælderen,
som fokuserer på dennes forudsætninger for at tage vare på barnet. Dette kan ek-
sempelvis være en erklæring udfærdiget af en psykolog, psykiater eller misbrugs-
ekspert. Statsforvaltningen kan også iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse,
hvor de indbyrdes relationer kan afdækkes nærmere.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2