Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 2101
Doknr.
332387
Dato
16-03-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 04.03.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 209 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares foreløbigt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 209:
”Vil ministeren kommentere artiklen i Ekstrabladet den 26. februar 2016: ’Dræbte
sin datter: Her er Gerts sidste nødråb’, herunder særligt kommentere det forhold,
at en kommune i 2014 konkluderer, at forældrene til den handicappede pige er de
primære omsorgspersoner, og at pigen gerne vil have dem inddraget, hvorefter
kommunen i 2016 vil overtage værgemålet, fordi der er uoverensstemmelse
mellem kommunen og forældrene?”
Svar:
Det er en tragisk sag, som jeg er dybt berørt af.
Som det fremgår af min foreløbige besvarelse af d.d. på spørgsmål nr. 208 (SOU alm.
del), har Social- og Indenrigsministeriet bedt Furesø Kommune om en redegørelse for
sagen, som vil blive sendt til udvalget, når ministeriet har modtaget den.
Jeg vil ikke kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann