Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-2037
Doknr.
329502
Dato
16-03-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. marts 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 206 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jakob Sølvhøj
(EL).
Spørgsmål nr. 206:
”Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser vil være ved at ændre
refusionsreglerne i §§ 176 og 176 a i serviceloven, så der ydes:
a) 50 % refusion af den fulde udgift?
b) 50 % refusion af den del af udgifterne der overstiger 100.000 kr. årligt?
c) 50 % refusion af den del af udgifterne der overstiger 200.000 kr. årligt?
d) 50 % refusion af den del af udgifterne der overstiger 400.000 kr. årligt?”
Svar:
Ministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om kommunernes udgifter til de enkelte
modtagere af foranstaltninger efter servicelovens §§ 176 og 176 a. De økonomiske
konsekvenser af de i spørgsmålet nævnte ændringer af refusionsreglerne er således
ikke mulige at beregne, idet det vil kræve en indhentning af oplysninger om, hvorledes
hver enkelt kommunes udgifter fordeler sig på den enkelte sag.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann