Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1607078_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1858
Doknr.
327230
Dato
04-03-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 202 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU) Peter Kofod Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 202:
”Hvilke fysiske muligheder (magtanvendelse) har personalerne på institutioner for
pædofilidømte (fsva. ministerens sagsområde) for at fratage dem mobiltelefoner og
computere, som de er kommet i besiddelse af, hvis de ikke selv ønsker at udlevere
dem?”
Svar:
Ifølge servicelovens § 137 g, stk. 2, kan den anbragtes brug af telefon og internet
afbrydes eller forhindres under visse betingelser. Indgrebet kan ikke gennemtvinges af
personalet på det sociale område under anvendelse af magt.
Hvis den anbragte modsætter sig indgrebet på en måde, hvor det ikke kan udføres
uden anvendelse af magt, må ledelse eller personale om nødvendigt tilkalde politiet.
Den nærmere håndtering vil da i det enkelte tilfælde være op til politiet.
Efter servicelovens § 137 h kan den anbragtes opholdsrum og ejendele undersøges,
og efter § 137 i kan den anbragtes effekter inddrages. Med disse regler har personalet
mulighed for at få inddraget den anbragtes telefon og computer, før de anvendes til
kriminelle formål.
Afslutningsvis kan jeg endvidere henvise til mit svar af d.d. på spørgsmål S 756.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann