Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
26. november 2015
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 20 (Alm. del
– § 7. Finansministeriet) af 29. oktober 2015 stillet efter ønske fra
Pernille Skipper (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren lave en opgørelse over hvor mange penge, der er indkommet gen-
nem mindreregulering af overførselsindkomsterne til satspuljen årligt og samlet set
siden puljens etablering?
Svar
Finansieringen af satspuljen fremgår af ’Lov
om en satsreguleringsprocent’.
Det fremgår
heraf, at der afsættes et puljebeløb, såfremt stigningen i årslønnen (ekskl. pensi-
onsbidrag mv.) to år før er over 2,0 pct. Hvis det er tilfældet, afsættes en procent-
del til puljebeløbet, svarende til det lønstigningen overstiger 2,0 pct., dog højst 0,3
pct. af de samlede offentlige udgifter i lønåret til indkomstoverførsler, der regule-
res med satsreguleringsprocenten.
I vedlagte
tabel 1
fremgår de årlige puljebeløb, der er tilført satspuljen fra 1993 til
og med 2016. Det bemærkes, at de enkelte års puljebeløb er permanente, hvorfor
den akkumulerede satspulje udgør 13,2 mia. kr. i 2016 (2016-PL).
Satsreguleringsordningen – herunder satspuljen – indebærer overordnet, at over-
førselsindkomstmodtagere og svage grupper som udgangspunkt får del i den al-
mindelige velstandsfremgang.
Satspuljemidlerne skal endvidere anvendes til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområderne med henblik på forbedring af vilkårene for
overførselsindkomstmodtagere og svage grupper, herunder forebyggende foran-
staltninger mv. Satspuljemidlerne kommer således også modtagere af overførsels-
indkomster til gode.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk