Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1855
Doknr.
337241
Dato
11-05-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26.2.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
196 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som er foreløbigt besvaret d.
16.3.2016 og hermed endeligt besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Kofod Poulsen (DF).
Spørgsmål nr. 196:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke resultater – positive som negative – MultifunC
fremkom med i de år, det eksisterede i København?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Københavns Kom-
mune for så vidt angår erfaringer med MultifunC København specifikt. Endvidere har
jeg bedt Socialstyrelsen supplere med mere generelle erfaringer om MultifunC i Dan-
mark.
Københavns Kommune oplyser i den forbindelse følgende:
”MultifunC København åbnede 1. juni 2011 og lukkede igen fire år senere, da de
sidste unge forlod institutionen ved udgangen af juni 2015. MultifunC København
nåede i den periode ikke at vise de forventede resultater ift. at skabe væsentlige
forbedringer i de unges adfærd – herunder at få de unge til at vende tilbage til de-
res uddannelse.
MultifunC København har dog givet Socialforvaltningen en række erfaringer, som
i dag bruges i forvaltningens udvikling af døgninstitutionsområdet. Med MultifunC
København fik Socialforvaltningen et indgående kendskab til de evidensbaserede
metoder, som indgik i MultifunC (ART, MI, MST, PMT-O og NPNL). Flere af de
evidensbaserede metoder bruges i dag på andre af forvaltningens døgninstitutio-
ner til udsatte unge. Særligt ART (Aggression Replacement Training) har vist sig
at være en god metode i arbejdet med udsatte og kriminelle unge, og metoden er
derfor også implementeret på forvaltningens sikrede institution, Sønderbro.
Derudover har MultifunC København også givet forvaltningen erfaringer med in-
tensive institutionsophold i kombination med familiebehandling. Da MultifunC Kø-
benhavn blev etableret var denne tilgang til arbejdet med udsatte og kriminalitets-
truede unge væsentligt anderledes end forvaltningens øvrige tilbud til målgrup-
pen. Forvaltningen har arbejdet med familiebehandling i mange år, men det var
først med MultifunC København, at det for alvor blev indført for de mest udsatte
og kriminalitetstruede unge.
Ideen med de korte og intensive institutionsophold arbejder Socialforvaltningen
videre med i forbindelse med ’Tæt på Familien’, der er en omlægning af ungeom-
rådet med inspiration fra Herning-modellen. Nogle af forvaltningens døgninstituti-