Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1612849_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-1772
Doknr.
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 191 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr.191:
”Ministeren bedes oplyse, hvorledes et løft af bloktilskuddet med 2,5 mia. kr. ville for-
dele sig på kommunerne, hvis løftet fordeles ud fra kommunernes udgifter til flygtninge
i regnskab 2014?”
Svar:
Med hensyn til fordelingen af bloktilskuddet til kommunerne henvises til besvarelsen af
spørgsmål nr. 190 (SOU alm. del).
Hvis der med spørgsmålet menes fordelingen af et særligt tilskud på 2,5 mia. kr. ud fra
fordelingen af kommunernes udgifter til flygtninge, skal det bemærkes, at der i det
kommunale regnskab (bortset fra overførselsindkomster) ikke foretages registrering af
udgifterne efter, hvilke borgere der bruger den kommunale service.
Det kommunale regnskab følger, som udgangspunkt, en formålsopdelt kontoplan,
hvor registreringerne fordeles efter udgifternes formål. I det kommunale regnskab
registreres eksempelvis udgifter til folkeskoleundervisning, udgifter til dagtilbud til børn
og unge samt udgifter til tilbud og forsørgelse efter integrationsloven, hvor person-
kredsen omfatter både flygtninge og andre borgere.
Det er således ikke muligt at udskille kommunernes udgifter, som vedrører borgere,
der er flygtninge, i en samlet opgørelse med henblik på den ønskede fordeling af et
tilskud på 2,5 mia. kr. til kommunerne.
Dato
21-03-2016
Med venlig hilsen
Karen Ellemann