Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1610848_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1641
Doknr.
330798
Dato
16-03-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 18.2.2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 188 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 188:
”Vil ministeren be- eller afkræfte, at der er problemer med systemet for digitale væl-
gererklæringer, herunder at vælgere oplever, at links i deres e-mails ikke virker; at
vælgere oplever ikke at kunne afgive en vælgererklæring i systemet; at partier ople-
ver, at de ikke kan taste de allerede godkendte og indsamlede vælgererklæringer ind i
systemet; og at partier oplever, at når de taster de godkendte vælgererklæringer ind,
så ”forsvinder” de og tæller ikke med i den samlede optælling? Og såfremt ministeren
kan bekræfte disse problemer, hvorledes agter ministeren så at rette op på det og
med hvilken tidsudsigt, ikke mindst set i lyset af, at vælgererklæringer har en ’udløbs-
dato’, og der dermed er risiko for, at et antal vælgererklæringer når at blive ugyldige
grundet problemer med det digitale system for vælgererklæringer?”
Svar:
Hjemmesiden vælgererklæring.dk blev idriftsat den 12. januar 2016, og alle de partier,
der havde afgivet de nødvendige oplysninger, var oprettet i systemet med udgangen
af den 14. januar 2016. De første e-mail-invitationer til at afgive en vælgererklæring
digitalt blev planmæssigt udsendt syv dage senere, den 21. januar 2016. Siden dette
tidspunkt har det været muligt at afgive en vælgererklæring i en digital proces.
Hjemmesidens stabilitet har imidlertid ikke været tilfredsstillende. Derfor har Social- og
Indenrigsministeriet taget initiativ til, at it-leverandøren af hjemmesiden (KMD) har
gennemført en række fejlrettelser og forbedringer af hjemmesiden. Som beskrevet i en
pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet den 3. februar 2016 har it-
leverandøren onsdag den 27. januar 2016 og torsdag den 28. januar 2016 gennemført
en række fejlrettelser af hjemmesiden med henblik på at forbedre stabiliteten. Siden er
der fredag den 5. februar 2016 gennemført en yderligere fejlrettelse, og fredag den 26.
februar 2016 er der gennemført en omfattende rettelse af i alt 73 fejl. Onsdag den 9.
marts 2016 er der gennemført endnu en fejlrettelse af hjemmesiden. Der er løbende
udsendt statusmeddelelser direkte til partierne om Social- og Indenrigsministeriets
arbejde med at forbedre hjemmesiden.
Ustabiliteten af hjemmesiden har forhindret vælgere i at afgive vælgererklæring på
visse tidspunkter. Ustabiliteten har også besværliggjort partiernes arbejde, herunder
arbejdet med at inddatere lister af støttetilkendegivelser i form af e-mailadresser fra
vælgere. Det er dog vigtigt at pointere, at der – på trods af lejlighedsvise nedetider –
fra begyndelsen har været mulighed for at taste vælgererklæringer ind i hjemmesiden.
Det kan ligeledes pointeres, at systemet i dag efter fejlrettelserne kun i sporadisk om-
fang har nedetider og overholder kontraktens krav til oppetider.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 188: MFU spm. om ministeren vil be- eller afkræfte, at der er problemer med systemet for digitale vælgererklæringer, til social- og indenrigsministeren
1610848_0002.png
Det skal også pointeres, at vælgererklæringer, der er godkendt af kommunerne under
den gamle procedure, kan tastes ind i hjemmesiden. Disse gamle vælgererklæringer
skal undergå en tværgående automatisk kontrol, som Social- og Indenrigsministeriet
gennemfører efter udløbet af overgangsperioden fra den gamle til den nye procedure.
Overgangsperioden er i bekendtgørelsen fastlagt til seks måneder fra den 12. januar
2016 og løber således til og med den 12. juli 2016. De indtastede vælgererklæringer
forsvinder ikke, men fremgår først af partiernes overblik, når den tværgående kontrol
er gennemført, da der ellers ville blive fremvist et uretvisende tal for partierne. Partier-
ne skal således lægge tallet for de hidtidigt godkendte vælgererklæringer fra den gam-
le procedure til det tal for digitale vælgererklæringer, der fremgår af hjemmesiden. Når
overgangsfasen er afsluttet, vil partierne kunne se det bekræftede tal for partiets væl-
gererklæringer i realtid.
Social- og Indenrigsministeriet følger it-leverandørens fejlrettelse af hjemmesiden nøje
og er i daglig kontakt med it-leverandøren for at holde fokus på den stadige forbedring
af hjemmesidens driftsstabilitet og brugervenlighed.
Social- og Indenrigsministeriet har taget initiativ til en række sparringsbesøg hos parti-
erne. Besøgene gennemføres sammen med it-leverandøren og har til formål at tilve-
jebringe al nødvendig information om partiernes brug af hjemmesiden for derved at
kunne afdække eventuelle systemfejl til bunds. Derfor gennemføres besøgene til ud-
valgte partier i deres arbejdsmiljø. Besøgene er under planlægning og forventes gen-
nemført snarest muligt. Den næste større opdatering af hjemmesiden med nye funkti-
oner forventes implementeret i juni 2016.
Partierne har med den nye proces fået større indblik i og kontrol over indsamlingen af
vælgererklæringer. Det betyder også, at partierne har fået et større ansvar for at ad-
ministrere egne vælgererklæringer, herunder arbejdet med inddatering i hjemmesiden.
Vælgererklæring.dk er lavet for at gøre indsamling af vælgererklæringer nemmere,
hurtigere og billigere for vælgere og partier. I forbindelse med udviklingen af hjemme-
siden har der været tilknyttet flere separate brugergrupper, både i forhold til partiets
rolle og i forhold til vælgerens rolle. Deres tilbagemeldinger har bidraget væsentligt til
hjemmesidens endelige udformning. Social- og Indenrigsministeriet har også efter
idriftsættelsen haft en løbende dialog med en række partier om brugen af hjemmesi-
den og afklaring af mulige fejl.
Trods startvanskelighederne er der allerede tusinder af vælgere, der har benyttet sig
af muligheden for at afgive en vælgererklæring digitalt.
Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet om at forbedre og videreudvikle vælgererklæ-
ring.dk.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2