Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1375
Doknr.
319481
Dato
25-2-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8.2.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
176 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 176:
Vil ministeren redegøre for, om kommunerne overholder det lovpligtige antal tilsyn
med opholdsstederne, og hvad ministeren agter at gøre i tilfælde, hvor en kommune
ikke lever op til sin tilsynsforpligtigelse?
Svar:
Ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3, skal socialtilsynene, som led i det løbende drifts-
orienterede tilsyn, besøge alle omfattede tilbud og plejefamilier mindst en gang om
året. Hvis et tilbud består af flere afdelinger, der er fysisk/geografisk adskilte, skal
socialtilsynene aflægge et årligt tilsynsbesøg på alle afdelinger, jf. vejledning om soci-
altilsyn punkt 218.
Socialtilsynene skal, jf. § 11 i bekendtgørelse om socialtilsyn, udarbejde en årsrapport,
hvori tilsynene skal redegøre for, om de lovpligtige tilsynsbesøg er gennemført. Soci-
altilsynene har i deres årsrapporter for 2014 tilkendegivet, at alle lovpligtige tilsynsbe-
søg i 2014 er gennemført. Årsrapporterne for 2015 skal foreligge senest 1. juli 2016.
Socialstyrelsen har oplyst, at Socialstyrelsen foretager en kvartalsvis monitorering af
antallet af socialtilsynenes tilsynsbesøg og karakteren af disse. Med afsæt i denne
monitorering vil Socialstyrelsen i april 2016 have en opgørelse over gennemførte til-
synsbesøg i 2015. På grundlag heraf vil Socialstyrelsen kunne foretage en vurdering
af, om socialtilsynskommunerne har afholdt det lovpligtige antal tilsyn i 2015.
Socialstyrelsen skal medvirke til, at socialtilsynene virker i overensstemmelse med
lovens formål og intentioner og bidrage til, at socialtilsynene udvikler en systematisk,
ensartet, uvildig og faglig kompetent praksis på tværs af de fem kommunalt forankre-
de tilsyn. Dette sker bl.a. ved løbende monitorering, og stikprøver, herunder auditfor-
løb.
Socialstyrelsen har mulighed for at tilrettelægge den løbende monitorering af tilsyne-
nes virksomhed ud fra en konkret faglig vurdering. Socialstyrelsen kan således øge
intensiteten, hvis dette vurderes nødvendigt. Socialstyrelsen kan ligeledes tilrettelæg-
ge monitoreringen af det enkelte socialtilsyn ud fra et konkret fagligt skøn.
Socialstyrelsen har, jf. bemærkningerne til lov om socialtilsyn, ingen formelle beføjel-
ser i forhold til socialtilsynene. Socialstyrelsen skal ikke som led i stikprøvekontrollen
føre tilsyn med lovligheden af socialtilsynenes opgavevaretagelse, jf. vejledning om
socialtilsyn punkt 338.