SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om hvorledes ministeren stiller sig til, at man fremadrettet indfører brugerbetaling for tolkning for alle borgere, der har boet i Danmark i mindst 2 å, til justitsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Social- og Indenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. marts 2016

Forvaltningsretskontoret

Caroline Schjønning

2016-0032/36-0015

1885120

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 174 (Alm. del), som Social- og

Indenrigsudvalget har stillet til justitsministeren den 16. februar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).

Søren Pind

Carsten Madsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om hvorledes ministeren stiller sig til, at man fremadrettet indfører brugerbetaling for tolkning for alle borgere, der har boet i Danmark i mindst 2 å, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 174 (Alm. del) fra Social- og Indenrigsudvalget:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for

tolkning over for borgere ift. offentlig myndigheder? Vil

ministeren endvidere redegøre for, i hvilket omfang ministeren

finder disse regler rimelige? Finder ministeren, at kvaliteten af

tolkningen tilfredsstillende?”

Svar:

Forvaltningsloven indeholder en række generelle regler, der tillægger

borgerne forskellige rettigheder og beføjelser i forbindelse med

forvaltningens behandling af en sag. Forvaltningsloven indeholder ikke

bestemmelser, der udtrykkeligt regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

Det følger imidlertid af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en

forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand

til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens

sagsområde.

Endvidere gælder som et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at

det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv – eventuelt i

samarbejde med andre myndigheder – at fremskaffe fornødne oplysninger

om de foreliggende sager eller at foranledige, at private, navnlig parterne,

yder medvirken til sagens oplysning.

Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om

vejledningspligt sammenholdt med den nævnte forvaltningsretlige

grundsætning

forvaltningens

undersøgelsespligt,

forvaltningsmyndighed skal sikre sig, at den er i stand til at forstå og blive

forstået af udlændinge, der retter henvendelse til myndigheden om sager

inden for myndighedens sagsområde. Efter omstændighederne må

myndigheden stille tolkebistand til rådighed.

Det bemærkes, at vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1,

kun gælder i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

Det må dog antages at følge af god forvaltningsskik, at der også med

hensyn til forvaltningsmyndigheders udøvelse af såkaldt faktisk

forvaltningsvirksomhed i vid udstrækning er pligt til at yde borgerne

fornøden vejledning om de regler, der gælder på det pågældende

forvaltningsområde, og efter omstændighederne tilvejebringe tolkebistand.

Det bemærkes, at der i lovgivningen på enkeltområder kan være

nærmere regulering af myndighedernes pligt til at stille tolkebistand til

rådighed.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at retten til tolkebistand i

borgerlige sager og straffesager er særskilt reguleret i retsplejelovens §

149.

Det bemærkes endvidere, at Danmark har tiltrådt en række konventioner,

der forpligter Danmark til at stille tolkebistand til rådighed på visse

områder og i forhold til forskellige grupper af personer.

Justitsministeriet kan i den forbindelse bl.a. pege på Den Nordiske

Sprogkenvention (konvention af 17. juni 1981 om nordiske statsborgeres

ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land) og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Reglerne om myndigheders pligt til efter omstændighederne at stille

tolkebistand til rådighed for personer, der ikke behersker det danske sprog

tilstrækkeligt godt, har baggrund i et ønske om, at det skal være muligt for

de pågældende at forstå og blive forstået i kontakten med offentlige

myndigheder. Dette finder jeg rimeligt.

Jeg er bekendt med, at der på det seneste har været eksempler fremme

om, at kvaliteten af tolkningen har været mangelfuld. Det gør sig blandt

andet gældende i Institut for Menneskerettigheders rapport Tolkning i

Retsvæsenet fra november 2015. Det er vigtigt for mig, at der er en

tilfredsstillende kvalitet i tolkningen på Justitsministeriets område.

Justitsministeriet har nedsat et udvalg, som bl.a. har til opgave at

identificere forslag, der kan sikre adgang til tolkeydelser af højere kvalitet

på Justitsministeriets område.

Udvalgsarbejdet har løbende medført, at der er sket ændringer i

administrationen af tolkeområdet i form af bl.a. kvalitetsforbedringer.

Eksempelvis er der udarbejdet en fælles tolkehåndbog og en vejledning til

tolkebrugere, der blev udsendt i januar 2016. Tolkeudvalget forventes

afsluttet medio 2016.