SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om hvorledes ministeren stiller sig til, at man fremadrettet indfører brugerbetaling for tolkning for alle borgere, der har boet i Danmark i mindst 2 å, til justitsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Social- og Indenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. marts 2016

Koncernstyringskontoret

Sidse Hansen Ünal

2016-0032/36-0016

1885134

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 175 (Alm. del), som Social- og

Indenrigsudvalget har stillet til justitsministeren den 15. februar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).

Søren Pind

Andreas Langsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om hvorledes ministeren stiller sig til, at man fremadrettet indfører brugerbetaling for tolkning for alle borgere, der har boet i Danmark i mindst 2 å, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 175 (Alm. del) fra Social og Indenrigsudvalget:

”Vil ministeren redegøre for, hvorledes ministeren stiller sig

til, at man fremadrettet indfører brugerbetaling for tolkning for

alle borgere, der har boet i Danmark i mindst 2 år? Kan mini-

steren redegøre for, hvilken udvikling der har været i brugen af

tolkning gennem de seneste 10 år, både for så vidt angår antal

og de økonomiske omkostninger?”

Svar:

1. For så vidt angår spørgsmålet om myndigheders pligt til at stille tolkebi-

stand til rådighed, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.

174 (Alm. del) fra Social- og Indenrigsudvalget.

Som det fremgår heraf, har forvaltningsmyndigheder efter omstændighe-

derne pligt til at stille tolkebistand til rådighed for personer, der ikke taler

eller forstår dansk. Det fremgår endvidere, at Danmark har tiltrådt en ræk-

ke konventioner, der i visse tilfælde forpligter danske myndigheder til at

stille tolkebistand til rådighed for personer, der ikke taler eller forstår

dansk.

Som det er tilfældet i forhold til spørgsmålet om pligt til at stille tolkebi-

stand til rådighed, er der ikke fastsat generelle regler i forvaltningsloven

om, hvem der skal afholde udgifterne til tolkebistand.

Det er imidlertid almindeligt antaget, at der som udgangspunkt ikke uden

lovhjemmel kan opkræves betaling (gebyrer) for særlige ekspeditioner i

forbindelse med forvaltningsretlige afgørelser. På denne baggrund må det

antages, at der ikke uden lovhjemmel kan opkræves betaling for den tolke-

bistand, som forvaltningen er forpligtet til at stille til rådighed.

Også uden for området af afgørelsessager må der antages at gælde en al-

mindelig grundsætning om, at der som udgangspunkt ikke uden hjemmel

kan opkræves betaling (gebyrer) for sædvanlig myndighedsudøvelse. Der

vil således normalt heller ikke uden hjemmel kunne opkræves betaling for

den tolkebistand, som forvaltningen i forbindelse med udøvelse af faktisk

forvaltningsvirksomhed er forpligtet til at stille til rådighed.

I lyset af, at der efter gældende ret som altovervejende hovedregel ikke

opkræves betaling for sædvanlig myndighedsudøvelse, vil en ordning,

hvorefter der opkræves betaling for et enkelt led i myndighedsudøvelsen,

nemlig tolkebistand, efter Justitsministeriets opfattelse give anledning til

principielle overvejelser.

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 174 har Danmark tiltrådt en

række konventioner, der forpligter Danmark til at stille tolkebistand til rå-

dighed på visse områder og i forhold til forskellige grupper af personer.

Sådanne konventioner indeholder også i nogle tilfælde pligt for Danmark

til at stille tolkebistand til rådighed vederlagsfrit.

2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet vedrørende

udvikling i brug af tolkning gennem de sidste 10 år indhentet udtalelser fra

Civilstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen og

Rigspolitiet.

Tabel 1 viser, at de økonomiske omkostninger forbundet med indkøb af

tolkeydelser på Justitsministeriets område er steget fra ca. 0,5 mio. kr. i

2006 til ca. 79,6 mio. kr. i 2015.

Tabel 1: Udvikling i omkostninger forbundet med indkøb af tolkeydelser på Justitsministeriets om-

råde 2006-2015 (i mio. kr.)

2006

0,5

2007

7,3

2008

48,0

2009

55,0

2010

62,0

2011

61,0

2012

71,7

2013

69,5

2014

66,0

2015

79,6

Det bemærkes, at tallene i tabellen ikke er fuldt ud sammenlignelige, da

det ikke har været muligt at opgøre data for Rigspolitiet og Domstolssty-

relsen i 2006 og Domstolsstyrelsen for 2007. Disse omkostninger er såle-

des ikke indeholdt i tabellen ovenfor.

Det bemærkes endvidere, at opgørelsen ikke indeholder udgifter relateret

til henholdsvis Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, idet Flygtninge-

nævnet og Udlændingenævnet blev overført til Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet ved ressortomlægning af 28. juni 2015, og derfor ikke

længere henhører under Justitsministeriet.

3. En nærmere opgørelse af antallet af købte tolkeydelser vil kræve en ma-

nuel gennemgang af samtlige bilag for de sidste 10 år, hvorfor denne ikke

er foretaget.