Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1604869_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1104
Doknr.
316690
Dato
29-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2.2.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
167 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr.167:
Hvordan fungerer samarbejdet mellem Socialstyrelsen og kommunerne i det todelte
tilsyn?
Svar:
Inden for hver region har kommunalbestyrelsen i en af kommunerne ansvaret for at
godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
Socialtilsynet fører, jf. § 7 i lov om socialtilsyn, desuden driftsorienteret tilsyn med
sociale tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet. Socialtilsynet
skal som led i det driftsorienterede tilsyn både føre kontrol med forholdene i tilbuddet
og indgå i dialog med tilbuddet, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i
tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen i den enkelte borgers opholdskommune fører det personrettede
tilsyn.
Af bemærkningerne til lov om socialtilsyn fremgår, at der bør være en større sammen-
hæng mellem det driftsorienterede tilsyn, som socialtilsynet udfører, og det personret-
tede tilsyn, som opholdskommunerne for borgerne i tilbuddet udfører
De fem kommuner, der fører det driftsorienterede tilsyn, jf. § 7, stk. 2, nr. 3 i lov om
socialtilsyn, skal indhente relevant information og har således pligt til at høre de kom-
muner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om
social service.
Ligeledes fremgår det af § 10 i lov om socialtilsyn, at socialtilsynet skal underrette de
kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov
om social service, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold i et
tilbud, og når de bekymrende forhold kan berøre borgere, hvis ophold i tilbuddet
kommunen har ansvaret for.
Socialstyrelsen følger, jf. § 24 i lov om socialtilsyn, løbende praksis i socialtilsynene og
foretager herunder stikprøver og understøtter udførelsen af godkendelses- og tilsyns-
opgaven med relevant vejledning og materiale m.v. Socialstyrelsen har oplyst, at So-
cialstyrelsen med afsæt heri har et tæt samarbejde med de fem kommuner, der fører
tilsyn efter lov om socialtilsyn.
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om hvordan samarbejdet fungerer mellem Socialstyrelsen og kommunerne i det todelte tilsyn, til social- og indenrigsministeren
1604869_0002.png
Socialstyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen er bekendt med, at der er etableret
dialog og samarbejde mellem tilsynskommunerne og de øvrige kommuner og regio-
nerne.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2