Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1104
Doknr.
316690
Dato
29-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2.2.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
166 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 166:
Hvad er årsagerne til udviklingen i antallet opsigelser af tilbud, påbud og skærpede
tilsyn fordelt på de 5 socialtilsyn? I 2014 var der f.eks. 77 opsigelser i Socialtilsyn Øst,
mens der var 0 opsigelser i Socialtilsyn Nord?
Svar:
I spørgsmålet henvises til [tal fra] ”Årsrapport 2014 – Socialstyrelsens rapport om so-
cialtilsynenes virksomhed”, hvori det fremgår, at antallet af ikke-godkendte plejefamili-
er i 2014 var 0 i socialtilsyn Nord og 77 i Socialtilsyn Øst.
Socialstyrelsen har oplyst, at de opgjorte tal for ikke-godkendte plejefamilier efter of-
fentliggørelsen af årsrapporten er blevet korrigeret af de fem socialtilsyn. Der er derfor
udarbejdet et rettelsesblad til årsrapporten, der ligger på Socialstyrelsens hjemmeside
sammen med årsrapporten.
Tallene for ikke-godkendte plejefamilier i 2014 er i Socialtilsyn Nord blevet korrigeret
fra 0 til 1, mens det tilsvarende tal i Socialtilsyn Øst er blevet korrigeret fra 77 til 11.
Socialstyrelsen har oplyst, at justeringen af tallene primært skyldes, at socialtilsynenes
opstartsperiode har været kendetegnet ved en varierende registrerings- og opgørel-
sespraksis – særligt i 2014.
Socialtilsyn Øst har oplyst til Socialstyrelsen, at nedjusteringen af tallet for ikke-
godkendte plejefamilier fra 77 til 11 primært skyldes følgende to forhold:
1. Generel lav datakvalitet i reformens første år (2014), som skyldtes dels en
uensartet registreringspraksis og dels fejlregistreringer i et nyt it-fagsystem.
2. Uensartede opgørelsesmetoder. I den oprindelige opgørelse (77 ikke-
godkendte plejefamilier), var plejefamilier, der fik afslag på en ansøgning om
nygodkendelse, talt med. Dette var ikke hensigten.
Socialstyrelsen har generelt bemærket, at opgørelsen dækker ikke-godkendte pleje-
familier i det første år efter reformens ikrafttræden, og at der ikke foreligger sammen-
lignelige opgørelser fra perioden inden tilsynsreformens ikrafttræden.
Socialstyrelsen har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger analyser af
årsagen til variationen i antallet af iværksatte sanktioner.
Socialstyrelsen vil også fremadrettet følge udviklingen i antallet af iværksatte sanktio-
ner i tilsynene, og herunder udviklingen i variationen mellem de fem socialtilsyn.