Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1070
Doknr.
321374
Dato
29-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1.2.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
162 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 162:
"Vil ministeren kommentere sagen fra www.privatraadgiver.com/tanker-fra-en-
socialrådgiver/dokumentation-i-camilla-sagen.aspx?”
Svar:
Sagen vedrører spørgsmål om:
- Kommunens udmåling af hjælp til en borger i en konkret sag.
- Hvorvidt pårørende eller private rådgivere kan klage over kommunens afgø-
relse i en situation, hvor borgerens værgemålssag ikke er afsluttet.
- Kommunens iværksættelse af hjælpen.
Det er kommunerne, der træffer afgørelse om udmåling af hjælp på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte. Jeg har ikke
mulighed for at pålægge en kommune at træffe en bestemt afgørelse om udmåling af
hjælp efter serviceloven og vil derfor ikke kommentere kommunens udmåling af hjælp
i den konkrete sag.
Pårørende eller private rådgivere kan kun klage over en kommunes afgørelse om
udmåling af hjælp, hvis de har en gyldig fuldmagt fra borgeren. Det er kun personer,
der kan forstå rækkevidden af at give en fuldmagt, der kan give en gyldig fuldmagt.
Foreligger der ikke en gyldig fuldmagt, må en klagesag afvente Statsforvaltningens
afgørelse om værgemål, og at en værge tager stilling til sagen.
Social- og Indenrigsministeriet har fået oplyst, at der nu er udpeget en værge for bor-
geren. Ankestyrelsen har mulighed for at se bort fra, at en klagefrist ikke er overholdt,
når den vurderer, at der er en særlig grund til det. Den udpegede værge kan dermed
vælge at påklage afgørelsen nu.
Afslutningsvis kan jeg henvises til mit svar af d.d. på SOU alm del spørgsmål 161.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann