Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 1044
Doknr.
316224
Dato
09-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. februar 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 159 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 159:
”Vil ministeren redegøre for, om en kommune må have generelle retningslinjer for,
hvor meget tabt arbejdsfortjeneste der kan udmåles til et givent behov? Kan kommu-
nen f.eks. sige, at der max kan gives 1-2 timers daglig tabt arbejdsfortjeneste til foræl-
dre, hvis børnene sover dårligt om natten? Eller f.eks. sige at forældre ikke kan mod-
tage tabt arbejdsfortjeneste i det antal timer, deres barn er tilmeldt et dagtilbud uden at
tage hensyn til andre gældende faktorer?”
Svar:
Som det fremgår af svaret på alm. del spørgsmål nr. 158 må kommunalbestyrelsen
inden for lovens rammer træffe beslutning om at fastsætte generelle vejledende ser-
viceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. Kommunalbestyrelsens
ret til at fastsætte serviceniveauer betyder blandt andet, at kommunalbestyrelsen må
fastsætte generelle, vejledende retningslinjer for, hvilken hjælp og støtte der typisk vil
blive tildelt for at imødekomme et givent behov.
I forhold til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil dette eksempelvis betyde, at
kommunalbestyrelsen i serviceniveauet kan angive, at der typisk gives hjælp til dæk-
ning af tabt arbejdsfortjeneste for et bestemt antal timer dagligt i forbindelse med sær-
lige behov, fx dårlig eller forstyrret søvn. Kommunalbestyrelsen kan også angive, at
der typisk ikke vil kunne gives hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for de timer,
et barn er tilmeldt et dagtilbud.
Det er dog væsentligt at understrege, at adgangen til at fastsætte serviceniveauer ikke
ændrer på, at der hver enkelt sag skal foretages en konkret, individuel vurdering af
den enkelte borgers behov for hjælp og støtte, jf. servicelovens § 1, stk. 3. De generel-
le, vejledende serviceniveauer kan således indgå som en del af beslutningsgrundlaget
for de konkrete og individuelle afgørelser, men kan ikke træde i stedet for disse.
Kommunen må altså ikke træffe afgørelser alene med henvisning til serviceniveauet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann