SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens holdning til en eventuel ændring af kommunalfuldmagten, så det bliver muligt for kommunerne at tegne ansvarsforsikringer for borgeres udadreagerende og voldelige adfærd, når disse opholder sig på f.eks kommunens bosteder efter visitering efter serviceloven, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Sagsnr.

2016 - 982

Doknr.

321176

Dato

25-02-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28.01.2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 156 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 156:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil løse problemerne for de offentligt

ansatte, som ikke i dag kan få den samme erstatning som andre voldsofre eller ofre

for trusler, hvis de udsættes for vold eller trusler på arbejdspladsen, fordi de arbejder

med mennesker, der har udadreagerende adfærd etc.?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Justitsministeriet,

hvorunder offererstatningsloven hører, og Beskæftigelsesministeriet, hvorunder ar-

bejdsskadesikringsloven hører.

Justitsministeriet har oplyst følgende:

”Om offererstatningsloven kan Justitsministeriet oplyse, at Erstatningsnævnet på veg-

ne af staten efter lovens § 1 yder erstatning og godtgørelse for personskade, der for-

voldes ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-

ning.

Efter offererstatningslovens § 6 a finder dansk rets almindelige regler om skadevolde-

rens erstatningsansvar tilsvarende anvendelse ved afgørelser om offererstatning.

Det følger af offererstatningslovens § 7, stk. 1, at der ikke betales erstatning og godt-

gørelse til den forurettede, hvis f.eks. gerningsmandens ansvarsforsikringsselskab

betaler erstatning og godtgørelse.

Det har i sig selv hverken betydning for adgangen til eller udmålingen af erstatning,

om den voldsepisode, som et offer eksempelvis har været udsat for, har fundet sted

på en arbejdsplads, hvor de ansatte arbejder med mennesker, der f.eks. har udadrea-

gerende adfærd.

Det bemærkes imidlertid, at Erstatningsnævnet ved ansøgninger om offererstatning

fra plejepersonale, pædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støt-

te- og omsorgsfunktioner mv., der har været udsat for en forbrydelse på arbejdsplad-

sen, har en særlig lempelig praksis, idet nævnet dispenserer fra anmeldelseskravet i

offererstatningslovens § 10, stk. 1, når der foreligger konkrete pædagogiske eller be-

handlingsmæssige hensyn, som taler imod en politianmeldelse.

Der henvises i øvrigt til min besvarelse af 17. december 2015 af spørgsmål nr. 76

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og min besvarelse af 10. februar 2016 af

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens holdning til en eventuel ændring af kommunalfuldmagten, så det bliver muligt for kommunerne at tegne ansvarsforsikringer for borgeres udadreagerende og voldelige adfærd, når disse opholder sig på f.eks kommunens bosteder efter visitering efter serviceloven, til social- og indenrigsministeren

spørgsmål nr. 90-92 (Alm. del) fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.”

Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:

”Som reglerne er i dag, er personer, der har været udsat for vold på arbejdspladsen,

både sikret efter arbejdsskadesikringsloven og offererstatningsloven.

Arbejdsskadesikringsloven sikrer generelt ansatte dækning af behandlingsudgifter,

godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

Arbejdsskadesikringsloven er primær. Det betyder, at tilskadekomne skal rejse deres

krav efter arbejdsskadesikringsloven, før kravet efter offererstatningsloven kan opgø-

res. Dette gælder for de tabsposter, der er omfattet af begge love (varigt mén og tab

af erhvervsevne).

Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet fra december 2014 anbefaler bl.a., at der

indføres erstatning for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i ar-

bejdsskadesystemet. Beskæftigelsesministeriet forventer at genoptage drøftelserne

om et moderne arbejdsskadesystem i 2016.”

Jeg henholder mig til ovenstående besvarelser fra Justitsministeriet og Beskæftigel-

sesministeriet og bemærker, at jeg på baggrund af det af Beskæftigelsesministeriet

oplyste om, at Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet bl.a. anbefaler, at der indfø-

res erstatning for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i arbejdsska-

desystemet, og at Beskæftigelsesministeriet forventer at genoptage drøftelserne om et

moderne arbejdsskadesystem i 2016, ikke finder anledning til på nuværende tidspunkt

at overveje yderligere tiltag.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann