Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 974
Doknr.
318821
Dato
09-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28.1.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
150 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 150:
”Kan ministeren bekræfte, at der findes mennesker med nedsat fysisk og psykisk funk-
tionsevne, der har været udsat for seksuelle overgreb fra et plejepersonales side?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-1, jf. B 73 – spm. 1.”
Svar:
Socialstyrelsen har ikke identificeret danske undersøgelser, der viser omfanget af
seksuelle overgreb mod mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser
begået af plejepersonale. I projektet "Behandling af mennesker med kognitive funkti-
onsnedsættelser udsat for seksuelle overgreb" er der klienter, som i deres behandling
har givet udtryk for, at de blandt andet er blevet krænket af omsorgs- og plejeperso-
ner. Der eksisterer dog ingen konkrete data, da krænkerens profil ikke har været en
del af dataindsamlingen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann