Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1599205_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 971
Doknr.
315992
Dato
12-02-02016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 26.1.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
149 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 149:
”Hvad vil det koste, hvis alle kommuner pålægges at have hhv. 31, 29, 27 eller 25
medlemmer af byrådene?”
Svar:
Efter den gældende bestemmelse i kommunestyrelseslovens § 5 fastsættes kommu-
nalbestyrelsens medlemstal i styrelsesvedtægten.
Medlemstallet i kommuner med over 20.000 indbyggere skal være ulige og mindst 19
og højst 31, i Københavns Kommune dog højst 55. Medlemstallet i kommuner med
under 20.000 indbyggere skal være ulige og mindst 9 og højst 31.
Med hjemmel i kommunestyrelseslovens § 5, stk. 3, er der endvidere ved bekendtgø-
relse nr. 869 af 16. september 2005 om fremme af det tyske mindretal i Sønderjyl-
lands repræsentation m.v. i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommuner
fastsat særlige regler om antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i de fire nævnte
kommunalbestyrelser.
Udgifter til kommunalbestyrelsesmedlemmer omfatter navnlig det faste vederlag,
eventuelt tillægsvederlag til medlemmer med hjemmeboende børn under 10 år, ud-
valgs- og udvalgsformandsvederlag, borgmestervederlag, viceborgmestervederlag,
godtgørelser, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste samt eventuel anden
støtte, som kommunalbestyrelsen beslutter at yde i forbindelse med varetagelsen af
hvervet, jf. kommunestyrelseslovens §§ 16 og 34 samt bekendtgørelse nr. 793 af 25.
juni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.
Ved en eventuel ændring i antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer vil det faste
vederlag have størst betydning for, hvilke omkostninger der er forbundet hermed. Så-
ledes vil borgmestervederlaget og viceborgmestervederlaget være det samme, lige-
som det forudsættes, at puljerne til udvalgs- og udvalgsformandsvederlag forbliver
uændrede, idet størrelsen af disse puljer er fastsat på baggrund af indbyggertallet i
kommunen. Borgmestervederlag, viceborgmestervederlag og puljerne til udvalgs- og
udvalgsformandsvederlag indgår derfor ikke i opgørelsen af eventuelle mer- eller min-
dreudgifter for vederlæggelsen af et bestemt antal kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Udgifter til tillægsvederlag, godtgørelser og erstatning for dokumenteret tabt arbejds-
fortjeneste vil bero på de konkrete forhold for de enkelte valgte kommunalbestyrel-
sesmedlemmer og udgifterne til eventuel anden støtte i forbindelse med varetagelsen
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 149: MFU spm. om hvad det vil koste hvis alle kommuner pålægges at have hhv. 31, 29, 27 eller 25 medlemmer af byrådene, til social- og indenrigsministeren
1599205_0002.png
af hvervet vil bero på de enkelte kommunalbestyrelsers beslutninger herom. Disse
udgifter er derfor heller ikke medregnet.
På den baggrund har ministeriet beregnet, hvilke mer- eller mindreudgifter til fast ve-
derlag der vil være i de fire scenarier, som er nævnt i spørgsmålet. Det faste, årlige
vederlag udgør pr. 1. april 2015 87.820 kr. I kommuner med et indbyggertal på over
80.000 udgør vederlaget dog 105.385 kr., og i Københavns Kommune udgør vederla-
get 122.947 kr.
Tabel 1
Mer-/mindreudgifter til fast vederlag, hvis alle kommunalbestyrelser pålægges at have henholdsvis 31, 29, 27
eller 25 medlemmer (inkl. København).
Scenarier
(antal kommunalbestyrelsesmedlemmer)
31
Antal flere kommunalbestyrelsesmedlemmer i alle kommuner i forhold
til i dag
Mer-/mindreudgifter til fast vederlag (mio. kr.)
1)
594
51,6
398
33,9
202
16,1
6
-1,7
29
27
25
Anm.: Ved beregningen er det lagt til grund, at der i indeværende valgperiode er 2.444 kommunalbestyrelsesmedlemmer i
alt på landsplan, jf. Befolkning og Valg 2014:2, Statistiske Efterretninger, Danmarks Statistik.
Note 1): Merudgift=plus, mindreudgift=minus.
Københavns Kommune har som den eneste kommune mulighed for – og har faktisk
valgt – at have 55 medlemmer af Borgerrepræsentationen. Det har således forholds-
vis stor betydning for beregningen af udgifter til det faste vederlag, om det forudsæt-
tes, at Københavns Kommune fortsat skal have denne særstilling, eller om de fire
scenarier også skal omfatte København. I tabel 2 er derfor vist resultatet af en tilsva-
rende beregning, hvor Københavns Kommune er udeladt.
Tabel 2
Merudgifter til fast vederlag, hvis alle kommunalbestyrelser pålægges at have henholdsvis 31, 29, 27 eller 25
medlemmer (ekskl. København).
Scenarier
(antal kommunalbestyrelsesmedlemmer)
31
Antal flere kommunalbestyrelsesmedlemmer i alle kommuner i forhold
til i dag
Merudgifter til fast vederlag (mio. kr.)
618
54,6
424
37,1
230
19,5
36
2,0
29
27
25
Som tidligere anført vil der til ovenstående mer-/mindreudgifter skulle lægges udgifter
til tillægsvederlag til medlemmer med hjemmeboende børn under 10 år, godtgørelser,
erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste samt eventuel anden støtte, som
kommunalbestyrelsen beslutter at yde i forbindelse med varetagelsen af hvervet. Til
orientering kan oplyses, at tillægsvederlaget pr. 1. april 2015 udgør 13.588 kr. årligt.
Beregningerne kan endelig ikke tage højde for, at kommuner, der i dag ikke udnytter
de givne udvalgs- og udvalgsformandsrammer fuldt ud, kan vælge at gøre dette i hø-
jere grad, hvis der bliver flere medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Lad mig til sidst understrege, at jeg ikke har planer om at begrænse det kommunale
selvstyre ved fra centralt hold at pålægge kommunerne at have et bestemt antal med-
lemmer i deres kommunalbestyrelser.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2