Hjernesagen
Att. Lise Beha Erichsen og Maja Klamer Løhr
Sagsnr.
2016 - 930
Dato
29-02-2016
Kære Lise Beha Erichsen og Maja Klamer Løhr
Tak for Hjernesagens henvendelse af 19. januar 2016 om kørselsordninger, som er
sendt til sundheds- og ældreministeren, transport- og bygningsministeren, ministeren
for børn, undervisning og ligestilling og til mig. Jeg har aftalt med de øvrige ministre, at
jeg som koordinerende minister i handicapspørgsmål svarer på henvendelsen.
Jeg vil gerne starte med at sige, at udfordringerne omkring kørselsordningerne ikke er
ukendte for os. Som Hjernesagens henvendelse også viser, så udspringer udfordrin-
gerne af en række forhold bl.a. formålet med kørselsordningerne, herunder forskelle i
målgrupper og særskilt lovgivning for hver enkelt kørselsordning.
Forskellene på kørselsordningerne og de deraf følgende udfordringer for borgerne kan
i et vist omfang forklares med princippet om sektoransvar, som betyder, at hver sektor
har udformet kørselsregler målrettet og tilpasset den relevante sektor
Princippet om sektoransvar, som er ét af de grundlæggende principper bag udform-
ningen af dansk handicappolitik, indebærer, at den sektor, som stiller en ydelse til
rådighed for borgerne, er ansvarlig for at sikre, at ydelsen også er tilgængelig for bor-
gere med funktionsnedsættelse.
Men når det er sagt, så illustrerer jeres henvendelse jo meget fint, at udfordringerne
omkring kørselsordningerne opleves som meget komplekse for nogle borgere, og
derfor vil vi i regeringen tage jeres forslag og perspektiver med i vores overvejelser om
behovet for at analysere området nærmere.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann