Folketingets social- og indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 7997
Doknr.
279170
Dato
29-10-2015
Folketingets social- og indenrigsudvalg har d. 23. oktober 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil ministeren kommentere problemstillingen, som den fremgår i artiklen på
dr.dk den 7. oktober 2015 ”Ankestyrelsen tror ikke på psykologer i sag om
tvangsanbringelse”, hvor fire psykologer uafhængigt af hinanden har konkluderet,
af tvangsanbragte børn bør komme hjem til deres forældre, og Ankestyrelsen angive-
ligt har underkendt psykologerklæringerne? Vil ministeren herunder oplyse med hvil-
ken begrundelse, Ankestyrelsen kan vælge at se bort fra psykologundersøgelser i
disse sager?”
Svar:
Problemstillingen i artiklen fra 7. oktober 2015 omhandler oplysningsgrundlaget i en
konkret sag. Da sagen, som det også fremgår af artiklen, er blevet indbragt for byret-
ten, ønsker jeg ikke kommentere den konkrete sag.
Jeg kan generelt oplyse, at forældrekompetenceundersøgelser kan indgå som en del
af oplysningsgrundlaget i den børnefaglige undersøgelse, som kommunen skal fore-
tage i sager om særlig støtte til børn og unge. Dette indebærer også, at forældrekom-
petenceundersøgelsen bliver en del af det sagsmateriale, som Ankestyrelsen tager
stilling til i forbindelse med en eventuel klage over børn og unge-udvalgets afgørelse
om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.
Til brug for besvarelsen af et spørgsmål om samme emne har jeg tidligere indhentet
bidrag fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen oplyser følgende:
”I 2011 udarbejdede en arbejdsgruppe under Socialministeriet en publikation med
retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser i
sager om særlig støtte til børn, unge og deres familier. Retningslinjerne giver bl.a. en
række anbefalinger om, hvilke kvalifikationer der bør findes hos de fagpersoner, der
gennemfører undersøgelserne, processen og indholdet af undersøgelserne.
Ankestyrelsens inddragelse og vurdering af forældrekompetenceundersøgelser tager
udgangspunkt i disse retningslinjer.
Hvis Ankestyrelsen efter samråd med den børnesagkyndige konkret vurderer, at en
forældrekompetenceundersøgelse ikke metodisk eller indholdsmæssig er retvisende
eller dækkende, kan Ankestyrelsen vælge ikke at lægge undersøgelsen til grund for
afgørelsen på ankemødet. I nogle sager vil det også forekomme, at der foreligger flere
modstridende børnesagkyndige udtalelser i sagen, og Ankestyrelsen skal da med