Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 555
Doknr.
311731
Dato
03-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 17.1.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
136 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 136:
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil arbejde for, at sagsbehandlingsti-
derne i Ankestyrelsen ikke øges, jf. artikel af den 15. januar 2016 på www.avisen.dk:
"Svage og ledige får længere ventetider"?
Svar:
Ministeriet og Ankestyrelsen har i de seneste år arbejdet fokuseret på at få nedbragt
liggetiderne for klagesager, hvilket afspejles i udviklingen i liggetider. Se svar på
spørgsmål nr. 80 (alm. del) til Social- og Indenrigsudvalget for en oversigt over udvik-
lingen i liggetider i Ankestyrelsen.
Ministeriet har indgået en mål- og resultatplan for 2016 med Ankestyrelsen, hvoraf
målsætninger for liggetider fremgår. Resultatmålene suppleres af en række nøgletal til
at monitorere liggetiderne indenfor forskellige områder. Ankestyrelsen afrapporterer
kvartalvis på resultatmål og nøgletal, og der følges op med kvartalsvise direktørmø-
der. Ministeriet monitorerer således udviklingen i liggetider tæt og er opmærksom på
eventuelle udsving.
Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 80 (alm. del) kan Ankestyrelsens
liggetider midlertidigt blive påvirket af den planlagte udflytning af statslige arbejdsplad-
ser. Ankestyrelsen har besluttet at gennemføre de relevante flytninger fra København
til Aalborg hurtigst muligt i første halvdel af 2016. Det sikrer efter Ankestyrelsens op-
fattelse størst mulig klarhed for styrelsens medarbejdere, og giver styrelsen de bedste
muligheder for at få organisationen på plads i de nye rammer.
Hertil har Ankestyrelsen valgt at ansætte nye medarbejdere til afdelingen i Aalborg
allerede i foråret 2016 for at sikre den fornødne kapacitet ved flytningen af opgaver
senere på året.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann