SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 135: MFU spm. om ministeren finder, at de forudsætninger, som blev lagt til grund for Finansministeriets beregning af forslaget vedr. Handicappede skal have hjælp til at komme ud i Venstres finanslovsforslag for 2015, er dækkende, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2013-14

L 201 endeligt svar på spørgsmål 24

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

22. september 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 24 (L 201) af 9.

september 2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren vurdere økonomien i Venstres finanslovsudspil for 2015?

Svar

Venstre har den 8. september 2014 præsenteret sit finanslovudspil for 2015,

sundt Danmark

Overordnet vurderer Finansministeriet, at Venstres udspil har følgende konse-

kvenser for de offentlige finanser i 2015:



Underskuddet på den offentlige saldo i 2015 vurderes at blive knap 1,9 mia.

kr. mindre end forudsat på regeringens forslag til finanslov for 2015.

I forlængelse heraf vurderer Finansministeriet, at Venstres udspil indebærer et

underskud på den faktiske saldo på 2,9 pct. af BNP, idet det i den forbindelse

bemærkes, at Venstres udspil ikke indeholder reserver til uforudsete udgifter.

Finansministeriet vurderer, at underskuddet på den strukturelle saldo med ud-

gangspunkt i Venstres udspil vil udgøre 0,5 pct. af BNP svarende til grænsen i

budgetloven.

Udspillet er ikke konkret nok til at fastlægge konsekvenserne for det offentlige

forbrug, men på det foreliggende grundlag skønnes der umiddelbart en offent-

lig forbrugsvækst på 0,3 pct. i 2015.



Venstre angiver merudgifter på ca. 8.098 mio. kr. og forslag til finansiering på ca.

12.108 mio. kr.,

jf. tabel 1.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 135: MFU spm. om ministeren finder, at de forudsætninger, som blev lagt til grund for Finansministeriets beregning af forslaget vedr. Handicappede skal have hjælp til at komme ud i Venstres finanslovsforslag for 2015, er dækkende, til social- og indenrigsministeren

Side 2 af 9

Tabel 1

Økonomiske konsekvenser af nye initiativer og finansieringselementer i V’s finanslovudspil for 2015

Mio. kr.

Venstres skøn

FM vurdering

Nye initiativer i alt

Skattelettelser

Sundhedspulje

Tryghedspulje

Flere praktikpladser

Forbedring af retssikkerhed

Styrket diplomati

Øvrige nye prioriteringer

Forskning

Satspuljeinitiativer

Flere nationale tests i folkeskolen

8.098

5.000

1.000

250

585

613

485

8.405

5.000

1.000

550

585

613

485

Finansiering i alt

Reduktion af udviklingsbistand til 0,7 pct.

Besparelser på udlændingeområdet

Reform af beskæftigelsesindsats

Konkurrenceudsættelse

Besparelser i DSB

Ingen forhøjelse af fagforeningsfradrag

Diverse reserver mv. (herunder kantinemoms)

Reserver til sundhedsudspil

Forskningsreserver

Satspuljemidler

12.108

2.590

1.000

600

1.500

313

510

3.997

500

613

485

10.258

2.590

900

600

313

510

3.747

500

613

485

Påvirkning af offentlig saldo

4.010

1.853

Fin

Tabel 1

svarer til oversigten over økonomien i Venstres udspil (s. 46) med undta-

gelse af, at initiativet

Flere nationale tests i folkeskolen

fremgår af tabellen, idet det

vurderes, at også dette initiativ har udgiftsmæssige konsekvenser.

Finansministeriet skønner samlet set, at der er merudgifter på ca. 8.405 mio. kr. i

2015 i Venstres udspil. Det højere skøn kan overordnet henføres til følgende:



Udgifterne til Tryghedspuljen vurderes at være 300 mio. kr. højere i 2015 end

forudsat i Venstres udspil.



Det vurderes ikke udgiftsneutralt at afholde flere nationale tests i folkeskolen,

der skønnes at beløbe sig til 7 mio. kr. i 2015.

Finansministeriet skønner, at der er finansieringselementer i Venstres udspil på i

alt 10.258 mio. kr. i 2015. Det lavere skøn for finansieringselementerne kan over-

ordnet henføres til følgende:

Side 3 af 9



Det vurderes ikke, at den foreslåede besparelse på 1.000 mio. kr. på udlændin-

geområdet kan realiseres fuldt ud. Der kan alene forventes 900 mio. kr. i fi-

nansieringsbidrag.

Det vurderes, at det ikke er muligt at gennemføre den forudsatte besparelse på

1.500 mio. kr. i 2015 ved at øge konkurrenceudsættelsen af den offentlige sek-

tors opgaver i kommuner og regioner.

Det vurderes, at der ikke kan indregnes et finansieringsbidrag på ca. 250 mio.

kr. i 2015 fra provenuet fra kantinemoms.

Nedenfor fremgår en mere detaljeret beskrivelse af Finansministeriets vurdering

af Venstres udspil.

Venstres forslag til merudgifter

Venstre har angivet merudgifter for i alt 8.098 mio. kr. i 2015,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Merudgifter i Venstres finanslovudspil 2015

Mio. kr. 2015-pl

Venstres skøn

FM’s skøn

Nye initiativer i alt

Skattelettelser

- BoligJobordningen

- Afskaffelse af NOx-afgift

- Aflysning af stigning i forbrugsafgifterne

- Sanering af punkafgifter

- Pulje til turismeerhvervet

- Øvrige skattelettelser

Sundhedspulje

Tryghedspulje

Flere praktikpladser

Forbedring af retssikkerhed

Styrket diplomati

Øvrige nye prioriteringer

Forskning

Satspuljeinitiativer

Flere nationale tests i folkeskolen

8.098

5.000

1.375

390

275

250

2.660

1.000

250

585

613

485

8.405

5.000

1.100

310

180

250

3.110

1.000

550

585

613

485

1. Provenuskønnene er opgjort efter tilbageløb fra moms og afgifter mv. og adfærdsvirkninger.

2. Provenuvirkningen er opdateret og baseret på provenuskønnet for NOx-afgiften i 2015, hvilket trækker i retning

af et lavere skøn for provenuvirkning end forudsat i

SAU 293 (2013-14).

Følgende elementer kan fremhæves i Finansministeriets vurdering af merudgifter-

ne i Venstres finanslovudspil:

Side 4 af 9

Ad skattelettelser

Der er i Venstres udspil forudsat skatte- og afgiftslettelser for i alt 5.000 mio. kr.

fordelt på fem konkrete initiativer og en residual på 2.660 mio. kr. til øvrige skat-

telettelser.

Det fremgår af

tabel 2,

at Finansministeriet for tre af disse initiativer (forlængelse

af BoligJobordningen, afskaffelse af NOx-afgiften og aflysning af stigning i for-

brugsafgifter) har lavere skøn for mindreprovenuet end Venstre.

Det fremgår af Venstres finanslovudspil, at partiet vil gennemføre skatte- og af-

giftslettelser for 5.000 mio. kr. i 2015. Derfor er det lagt til grund, at residualen til

øvrige skattelettelser opjusteres med 450 mio. kr., svarende til nedjusteringen af

mindreprovenuet fra de tre initiativer, hvor Finansministeriet skønner en lavere

provenuvirkning end Venstre.

Ad Tryghedspulje

Venstre har forslået en tryghedspulje til 250 mio. kr. til gennemførelsen af en ræk-

ke retspolitiske initiativer. Det fremgår bl.a. af disse initiativer, at al rocker- og

banderelateret kriminalitet skal give dobbelt straf, og at rockere og bandemed-

lemmers mulighed for prøveløsladelse skal afskaffes. Det foreslås endvidere at øge

toldkontrollen ved de danske grænser.

Det skønnes, at dobbelt straf for al kriminalitet begået af rockere og bandemed-

lemmer isoleret set vil koste ca. 400 mio. kr. årligt,

jf. svar på spørgsmål nr. 304 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg af 16. december 2013.

Derudover skønnes en afskaffelse

af muligheden for prøveløsladelse af rockere og bandemedlemmer at beløbe sig til

mere end 100 mio. kr. årligt. Hertil kommer merudgifter til øget toldkontrol ved

de danske grænser, som det i Venstres udspil anføres vil indebære merudgifter på

55 mio. kr. i 2015.

Det vurderer således, at der vil være merudgifter på over 550 mio. kr. i 2015 knyt-

tet til Venstres forslag til retspolitiske initiativer.

Ad øvrige nye prioriteringer

Det fremgår ikke af Venstres udspil, hvad de øvrige nye prioriteringer skal anven-

des til. Finansministeriet har således ikke mulighed for at vurdere om udgiftskøn-

net er korrekt. Det forudsættes derfor, at udgifterne til øvrige nye prioriteringer

udgør 585 mio. kr. i 2015.

Ad satspuljeinitiativer

Venstre lægger op til en række initiativer, der forudsætter finansiering fra satspul-

jen og dermed tilslutning fra forligskredsen bag satspuljen. Det lægges til grund, at

de foreslåede satspuljeinitiativer finansieres inden for den udisponerede ramme på

485 mio. kr., der er til forhandling i 2015.

Det vurderes dog usikkert, om de 485 mio. kr. i satspuljen vil være tilstrækkelige

til at finansiere Venstres forslag vedrørende udvidelsen af ledsagerordningen, så

personer med vidtgående handicap får ret til 15 timers ledsagelse om måneden.

Side 5 af 9

Merudgifterne ved forslaget er behæftet med væsentlig usikkerhed og vil bl.a. af-

hænge af, hvordan målgruppen konkret afgrænses, og hvordan ordningen udfor-

mes. Det konkretiseres ikke nærmere i Venstres udspil, hvor det fremgår, at den

eksisterende ret til ledsagelse skal udvides til personer med vidtgående handicap.

Under antagelse af, at Venstres udspil vedrører borgere, der i dag modtager soci-

alpædagogisk bistand efter Servicelovens § 85 og har en betydelig og varig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, vil det kunne indebære, at de samlede

merudgifter kan udgøre i omegnen af 900 mio. kr. årligt (brutto), hvis alle borgere

i målgruppen udnytter alle 15 timers ledsagelse fuldt ud. Det bemærkes, at der i

skønnet ikke er taget højde for fradrag af målgruppens nuværende ledsagelse, lige-

som der ikke er taget højde for udgifter til administration, klageadgang, følgeudgif-

ter til ledsager, bevarelse efter det fyldte 67. år mv.

Afhængigt af den konkrete udmøntning af forslaget vil det således skulle finansie-

res via nedprioriteringer af øvrige initiativer og/eller ved en nedskalering af forsla-

get.

Ad flere nationale tests i folkeskole

Venstre foreslår at forøge antallet af nationale test i danskundervisningen med i alt

fire over et helt skoleforløb. Venstre ønsker desuden i alt tre nationale test i ma-

tematik, hvilket allerede er aftalt i folkeskoleforligskredsen og dermed ikke inde-

bærer nye udgifter.

Det vurderes, at forslaget om indførelse af fire nye test i danskundervisningen vil

medføre en merudgift på ca. 7 mio. kr. i 2015.

Venstres forslag til finansiering

Venstre anviser finansiering for i alt 12.108 mio. kr. i 2015. Finansministeriet

skønner finansieringselementerne til 10.258 mio. kr. i 2015,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Finansieringselementer i Venstres finanslovudspil 2015

Mio. kr., 2015-pl

Finansiering i alt

Reduktion af udviklingsbistand til 0,7 pct.

Besparelser på udlændingeområdet

Reform af beskæftigelsesindsats

Konkurrenceudsættelse

Besparelser i DSB

Ingen forhøjelse af fagforeningsfradrag

Diverse reserver mv. (herunder kantinemoms)

Reserver til sundhedsudspil

Forskningsreserve

Satspuljefinansering

Venstres skøn

12.108

2.590

1.000

600

1.500

313

510

3.997

500

613

485

FM’s skøn

10.258

2.590

900

600

313

510

3.747

500

613

485

Side 6 af 9

Følgende elementer kan fremhæves i Finansministeriets vurdering af finansie-

ringselementerne i Venstres finanslovudspil:

Ad besparelser på udlændingeområdet

Venstre lægger op til at reducere udgifterne til udlændingeområdet med 1.000 mio.

kr. i 2015 ved at tilbagerulle en række af regeringens tiltag på området, herunder

bl.a. vedr. familiesammenføring, fjernelse af ’fattigdomsydelser’, asylaftalen, opret-

telse af Udlændingenævnet, annullering af tolkebesparelse mv.

Venstres skøn er bl.a. baseret på

svaret på spørgsmål 259 (Alm. del) fra Folketingets Ud-

valg for Udlændinge- og Integrationspolitik af 13. maj 2014,

hvor der gives en vurdering

af de samlede forventede årlige udgifter som følge af nye udlændingepolitiske ini-

tiativer. Ovennævnte initiativer vurderedes i denne besvarelse at udgøre omkring

900 mio. kr. i 2014.

Det bemærkes, at provenuet er behæftet med væsentlig usikkerhed. Der er i be-

svarelsen ikke taget højde for ændrede konjunkturer, ændret indvandring mv. Der

er endvidere ikke taget højde for virkningerne af kontanthjælpsreformen, der iso-

leret set medfører en mindre effekt af genindførelsen af ’fattigdomsydelserne’. Det

er endvidere tvivlsomt, om finansieringen kan ske med fuld effekt allerede pr. 1/1

2015. I praksis vil det være vanskeligt, eksempelvis pga. opsigelsesvarsler og tid til

behandling af lovændringer mv.

Venstres skøn for besparelser på udlændingeområdet på 1.000 mio. kr. er således

fastholdt, givet den betydelige usikkerhed forbundet med vurderingen af provenu-

et.

Det bemærkes dog, at en del af udgifterne til udlændingeområdet indgår som en

del af den samlede udviklingsbistand. Venstres udspil medfører i forvejen en re-

duktion af denne på ca. 2,6 mia. kr. for at nå målsætningen om 0,7 pct. af BNI.

Reduceres udgifterne til udlændingeområdet med 1.000 mio. kr., jf. ovenstående,

vurderes som minimum 100 mio. kr. af denne besparelse at indgå som en del af

den samlede ramme til udviklingsbistanden. Dermed vil den øvrige udviklingsbi-

stand skulle opjusteres med 100 mio. kr. for at nå målsætningen om, at udvik-

lingsbistanden skal udgøre 0,7 pct. af BNI.

Det vurderes på den baggrund, at nettoeffekten af Venstres forslag på udlændin-

geområdet er 900 mio. kr.

Ad konkurrenceudsættelse mv.

Venstre forudsætter i udspillet, at kommuner og regioner kan indhente en bespa-

relse på mindst 1.500 mio. kr. i 2015 ved konkurrenceudsættelse mv.

Det bemærkes, at en besparelse på 1.500 mio. kr. i regioner og kommuner vil kræ-

ve, at økonomiaftalerne for 2015 genåbnes med henblik på at nedjustere de aftalte

niveauer for service- og driftsbudgetter og bloktilskuddet. Det bemærkes i forlæn-

gelse heraf, at kommunerne og regioner allerede er i fuld gang med de politiske

forhandlinger om budgetterne for 2015 med frist for politisk vedtagelse senest 1.

Side 7 af 9

og 15. oktober 2014. Idet det forudsættes, at akt 125 vedr. bloktilskuddet til

kommuner og regioner i 2015 – som blev tiltrådt af FIU d. 19. juni 2014 med bl.a.

Venstres stemmer – står ved magt, vurderes det ikke muligt at disponere en be-

sparelse fra konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner i 2015.

Det vurderes endvidere, at det under alle omstændigheder vil være urealistisk at

indhente så betydelige besparelser allerede i 2015, fordi konkurrenceudsættelse af

en sådan størrelsesorden vil kræve EU-udbud, der gennemsnitligt tager ca. 6-8

måneder.

Ad diverse reserver mv. (herunder kantinemoms)

Venstre har i sit finanslovudspil indarbejdet finansiering svarende til 3.997 mio. kr.

fra diverse reserver mv. Det fremgår endvidere af noten til oversigtstabellen i ud-

spillet, at finansieringen omfatter et ikke-udmøntet provenu fra kantinemoms på

ca. 250 mio. kr. Dermed forudsættes det, at finansieringen fra reserverne udgør ca.

3.747 mio. kr.

Finansieringen fra

§ 35. Generelle reserver

er ikke uddybet yderligere i selve udspillet.

Det formodes imidlertid, at Venstre bl.a. vil disponere den afsatte reserve til akti-

vitetsafledte og tekniske ændringsforslag på 500 mio. kr. i 2015 fuldt ud. Denne

reserve kan bl.a. anvendes til potentielle merudgifter på aktivitetsafledte områder

som fx uddannelsesområdet og asylområdet i forbindelse med de tekniske æn-

dringsforslag til finansloven, der udarbejdes parallelt med finanslovforhandlinger-

ne.

Det formodes endvidere, at Venstre fuldt ud vil disponere den afsatte tillægsbevil-

lingsreserve på 1.000 mio. kr. i 2015. Denne reserve kan anvendes til uforudsete

udgifter af forskellig karakter i løbet af 2015.

Endelig formodes det, at Venstre fuldt ud vil disponere en række øvrige reserver,

herunder reserven til forhandlingerne om FL15 (1.500 mio. kr. i 2015) reserven til

lovprogram, regeringsinitiativer mv. (350 mio. kr. i 2015) og reserve til det danske

EU-bidrag (200 mio. kr. i 2015).

Det vurderes, at det er forbundet med betydelige budgetmæssige risici slet ikke at

budgettere med reserver, som kan finansiere uforudsete merudgifter i 2015.

Finansministeriet vurderer ikke, at der kan indregnes et finansieringsbidrag på ca.

250 mio. kr. fra provenuet fra kantinemoms. Det skyldes, at merprovenuet fra

skærpede regler for kantinemoms – inklusiv den ikke-udmøntede del – i overens-

stemmelse med normal praksis allerede er indregnet i de mellemfristede frem-

skrivninger siden Konvergensprogram 2008 fra december 2008. Anvendelsen af

de statslige merindtægter til finansiering af nye initiativer vil således påvirke den

finanspolitiske holdbarhed negativt, og der vil ske en forværring af den offentlige

saldo, jf.

svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 22 (L 231 - § 7) af 11. september 2013.

Side 8 af 9

Samlede konsekvenser for de offentlige finanser

Vurderingen af Venstres finanslovudspil afspejler en marginalbetragtning i forhold

til skønnene for de offentlige finanser i

Økonomisk Redegørelse,

august 2014, der er

baseret på regeringens forslag til finanslov for 2015.

Venstre skønner, at partiets finanslovudspil 2015 indeholder initiativer svarende til

8,1 mia. kr. og finansieringselementer svarende til 12,1 mia. kr. Venstre skønner

således, at udspillet isoleret set har en finansieringsbalance på 4 mia. kr.

Det er Finansministeriets vurdering, at Venstres finanslovudspil 2015 indeholder

initiativer svarende til 8,4 mia. kr. og finansieringselementer svarende til 10,3 mia.

kr. Finansministeriet skønner således, at udspillet isoleret set har en finansierings-

balance på knap 1,9 mia. kr.

Det bemærkes, at Venstres finanslovudspil ikke indeholder reserver til håndtering

af ændrede skøn, meraktivitet eller øvrige merudgifter i løbet af året. Forudsæt-

ningen for de nedenfor beskrevne vurderinger af de offentlige finanser er således,

at alle merudgifter i forbindelse med de tekniske ændringsforslag, det danske EU-

bidrag og uforudsete udgifter i løbet af hele finansåret 2015 finansieres af modgå-

ende budgetforbedringer mv.

Offentligt forbrug

Venstres finanslovudspil for 2015 er ikke tilstrækkeligt konkret til at fastlægge de

præcise konsekvenser for det offentlige forbrug. Konsekvenserne for det offentli-

ge forbrug vil således afhænge af den konkrete udmøntning af finansieringsbidrag

og nye initiativer i udspillet. Den skønnede virkning på det offentlige forbrug er

således behæftet med betydelig usikkerhed.

Venstre har i udspillet selv vurderet, at det offentlige forbrug reduceres med 4¼

mia. kr. i forhold til regeringens finanslovforslag for 2015. Dermed vurderer Ven-

stre, at realvæksten i det offentlige forbrug vil blive nul.

Med udgangspunkt i vurderingen af de økonomiske konsekvenser af Venstres fi-

nanslovudspil vurderer Finansministeriet umiddelbart, at udspillet medfører en

reduktion i det offentlige forbrug i omegnen af 2 �½ mia. kr. Det svarer til, at real-

væksten i det offentlige forbrug i 2015 reduceres fra 0,8 pct. på regeringens finans-

lovforslag for 2015 til i omegnen af 0,3 pct. i Venstres udspil.

Forskellen på Finansministeriets og Venstres forbrugsskøn skal primært ses i

sammenhæng med, at det ikke vurderes, at der kan disponeres et finansieringsbi-

drag på 1,5 mia. kr. i 2015 ved at konkurrenceudsætte kommunale og regionale

opgaver,

jf. ovenfor.

Som beskrevet er det en forudsætning for ovennævnte vurderinger af det offentli-

ge forbrug, at eventuelle forbrugsrelaterede merudgifter i løbet af 2015 vil skulle

finansieres af modgående forbrugsrelaterede budgetforbedringer mv. Det skal ses

i lyset af, at Venstre som beskrevet formodes fuldt ud at disponere de reserver til

Side 9 af 9

tekniske ændringsforslag og uforudsete merudgifter mv., der er afsat på regerin-

gens forslag til finanslov for 2015.

Faktisk og strukturel saldo

Venstre vurderer som beskrevet, at partiets finanslovudspil 2015 har en finansie-

ringsbalance på 4 mia. kr. i forhold til regeringens forslag til finanslov for 2015.

Venstre skønner i forlængelse heraf, at udspillet indebærer et underskud på den

faktiske offentlige saldo på ca. 2,8 pct. af BNP i 2015.

Finansministeriet vurderer, at Venstres finanslovudspil 2015 isoleret set forbedrer

den faktiske offentlige saldo med knap 1,9 mia. kr. i 2015 (0,1 pct. af BNP) sam-

menlignet med skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

august 2014. I forlængelse heraf

vurderer Finansministeriet, at Venstres udspil indebærer et underskud på den fak-

tiske saldo på 2,9 pct. af BNP i 2015.

Da Venstres udspil som nævnt ikke indeholder reserver til håndtering af ændrede

skøn mv. i løbet af året, er det en forudsætning for ovennævnte vurdering af den

faktiske saldo, at alle løbende merudgifter i løbet af året finansieres af modgående

budgetforbedringer mv.

Finansministeriet vurderer, at underskuddet på den strukturelle saldo også med

udgangspunkt i Venstres udspil vil udgøre 0,5 pct. af BNP svarende til grænsen i

budgetloven. Venstre skønner ikke selv over konsekvenserne for den strukturelle

saldo i udspillet. Det bemærkes, at finansieringsbidraget fra udviklingsbistanden på

2,6 mia. kr. ikke har fuldt gennemslag på den strukturelle saldo i 2015, da det

strukturelle udgiftsniveau for udviklingsbistanden beregnes som et 7-årigt glidende

gennemsnit. Det er lagt til grund for beregningen, at udviklingsbistanden reduce-

res tilsvarende i perioden 2016-18.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon