Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1596922_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 478
Doknr.
311136
Dato
09-02-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 128 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 128:
”Hvilke faglige kompetencer har det sociale tilsyn, som ved få samtaler af en halv ti-
mes varighed kan vurdere, at der er manglende uddannelse og manglende faglige
personalekompetencer - vurderinger som sidenhen indgår i en samlet afgørelse om
skærpet tilsyn eller lukning af et privat opholdssted?”
Svar:
Af ”Aftale om et nyt socialtilsyn” fra 2012 fremgår, at et af formålene med socialtilsyns-
reformen er, at der skal oprettes et mere professionelt og uafhængigt tilsyn. Dette skal
opnås ved, at de personer, som fører tilsyn med tilbuddene, skal have en stærk faglig
indsigt i blandt andet økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder.
Jeg kan henvise til side 11 i Socialstyrelsens midtvejsevaluering, som Socialstyrelsen
offentliggjorde den 29. januar 2016. Midtvejsevalueringen blev oversendt til Folketin-
gets Social- og Indenrigsudvalg samme dag (alm. del SOU bilag 158). Af midtvejseva-
lueringen fremgår, at der i alle de fem socialtilsyn er kompetencer inden for økonomi
jura og socialfaglige metoder tilstede.
Herudover fremgår det af Ankestyrelsens undersøgelse af tilbuddenes tilfredshed med
de nye tilsyn, som er en del af midtvejsevalueringen, at et stort flertal af de sociale
tilbud og plejefamilierne vurderer, at tilsynskonsulenterne er kompetente.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann