Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1590566_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 476
Doknr.
310721
Dato
20-01-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14.1.2016 stillet følgende spørgsmål nr.
121 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 121:
”Vil ministeren redegøre for, om der kommer en evaluering af lov om socialtilsyn, og
hvornår den blive igangsat og forventes afsluttet? Vil ministeren derudover kommente-
re, om ministeren vil igangsætte initiativer på området for socialtilsynet?”
Svar:
Socialstyrelsen er i gang med at udarbejde en evaluering af socialtilsynsreformen.
Evalueringen følger en plan, hvorefter evalueringsperioden er sat til fire år med afslut-
ning den 1. januar 2018, med en midtvejsevaluering primo 2016. Socialstyrelsen for-
venter, at midtvejsevalueringen er færdig ultimo januar 2016.
Evalueringen indgår som en del af forberedelserne til den politiske opfølgning, der
ligeledes skal ske primo 2016. Evalueringen kan være med til at kortlægge, om formå-
let med tilsynsreformen bliver opfyldt. Endvidere kan evalueringen bidrage til at belyse
eventuelle uhensigtsmæssigheder i lovgivning eller praksis. Hvis det viser sig, at der
er behov for ændringer, vil jeg naturligvis tage initiativ til, at sådanne ændringer fore-
tages.
For yderligere om evalueringen henvises til vedlagte baggrundsnotat om evalueringen
af socialtilsynet. Notatet blev sendt til Social- og Indenrigsudvalget den 15. januar
2016.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann