Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1585368_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 10104
Doknr.
302675
Dato
04-01-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 18.12.2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 105 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 105:
”Vil ministeren redegøre for kommunernes serviceniveauer, herunder om der
er store forskelle på landsplan, og vil ministeren bekræfte, at serviceniveauet i
kommunen ikke er ensbetydende med, at en borger ikke kan få mere hjælp
end det, da der skal foretages en konkret og individuel vurdering?”
Svar:
Det følger af servicelovens § 138, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om
at fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for den lokale udmøntning af hjælp
efter loven. Der kan således fastsættes lokale serviceniveauer i de enkelte kommuner.
Den nuværende § 138 blev indsat i loven ved en ændring af serviceloven i 2012 (L
149, FT 2011-12), som en præcisering af gældende uskrevne retsgrundsætninger.
Lokale serviceniveauer skal, jf. punkt 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, fastsættes inden for de rammer, der følger af den konkrete bestemmelse i
serviceloven og af lovgivningen i øvrigt, herunder generelle regler i retssikkerhedslo-
ven og serviceloven om f.eks. kommunernes forsyningspligt og de generelle forvalt-
ningsretlige regler og grundsætninger.
Selvom der er fastsat et serviceniveau, vil der altid i den konkrete sag skulle foretages
en individuel vurdering af, om den påtænkte indsats konkret afhjælper behovet hos
borgeren.
I det omfang, der er fastsat et serviceniveau, bliver serviceniveauet således en del af
afgørelsesgrundlaget for den konkrete afgørelse. Det betyder, at kommunalbestyrel-
sen bliver bundet af serviceniveauet i forhold til iagttagelse af ligebehandlingsprincip-
pet. Kommunalbestyrelsen skal derfor som udgangspunkt kunne begrunde en fravi-
gelse fra serviceniveauet i såvel nedadgående som opadgående retning.
Ministeriet har ikke et samlet overblik over kommunernes lokale serviceniveauer. Jeg
skal derfor henvise til de enkelte kommuners hjemmesider. Jeg kan dog henlede op-
mærksomhed på Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra februar 2014 om kommu-
nernes anvendelse af serviceniveauer. Ankestyrelsen gennemførte i forbindelse med
undersøgelsen en landsdækkende kortlægning af udbredelsen af serviceniveauer på
det specialiserede socialområde. Undersøgelsen siger dog ikke noget om det konkre-
te serviceniveau.
En afklaring af forskelle i serviceniveauet mellem kommunerne vil desuden forudsæt-
te, at der er et sammenligneligt grundlag, idet det bemærkes, at undersøgelsen fra
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommunernes serviceniveauer, til social- og indenrigsministeren
1585368_0002.png
Ankestyrelsen viste, at kommunerne anvender serviceniveauer på forskellig måde, og
at det varierer, hvor konkret og omfattende serviceniveauet er.
Jeg skal i øvrigt bemærke, at det er en naturlig konsekvens af det kommunale selvsty-
re, at kommunerne kan vælge forskelligt serviceniveau på de forskellige kommunale
serviceområder.
Afslutningsvis bemærkes, at der med hjemmel i servicelovens § 139 om kvalitetsstan-
darder er fastsat regler om, at kommunerne skal udarbejde kvalitetsstandarder inden
for enkelte områder. Kvalitetsstandarderne beskriver de målsætninger og prioriterin-
ger, kommunalbestyrelsen har vedtaget på et område. Kommunalbestyrelsen skal
således mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk
hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelses-
træning efter lovens §§ 83, 83 a og 86, jf. bekendtgørelse nr. 1575 af 27. december
2014. Kommunalbestyrelsen skal endvidere fastsætte en kvalitetsstandard for kom-
munens tilbud om social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service,
jf. bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014. Kommunalbestyrelsen skal endvidere
fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens kvindekrisecentre efter servicelovens §
109, jf. bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2