Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1585754_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 9962
Doknr.
301436
Dato
06-01-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 15.12. 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 101 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV).
Spørgsmål nr. 101:
”Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner, der gentagne gange ikke overholder lovgiv-
ningen på området for udsatte børn og unge, dvs. som eksempelvis ikke udarbejder
handleplaner, ikke afholder børnesamtaler, ikke laver rettidige § 50 undersøgelser,
ikke følger systematisk op på underretninger mv. – og vil ministeren oversende en
liste til udvalget med navnene på de kommuner, der ikke lever op til servicelovens
bestemmelser?”
Svar:
Ankestyrelsen har pligt til at koordinere, at kommunernes afgørelser er i overens-
stemmelse med lovgivningen. Som led i denne praksiskoordinering, foretager Anke-
styrelsen praksisundersøgelser i form af stikprøveundersøgelser af kommunale afgø-
relser og sagsbehandling. Den seneste praksisundersøgelse på området for udsatte
børn og unge omfatter en stikprøve af 25 kommuners sager og blev lavet i forbindelse
med den evaluering af Overgrebspakken, som blev oversendt til Social- og Indenrigs-
udvalget kort før jul.
Der foretages med Ankestyrelsens praksisundersøgelser dermed kun stikprøver af
kommunale afgørelser og sagsbehandling, og der sker således ikke en samlet og
løbende registrering af, hvilke kommuner der gentagne gange ikke overholder lovgiv-
ningen på området for udsatte børn og unge. Der foreligger dermed ikke oplysninger,
som muliggør udarbejdelsen af den ønskede liste med kommunenavne.
Imidlertid følges udviklingen på området for udsatte børn og unge tæt, og partierne
bag satspuljeaftalen har igangsat en række initiativer for at understøtte kommunernes
sagsbehandling, som det også fremgår at mit samtidige svar på SOU alm. del
spørgsmål nr. 100. Senest er der i november 2015 udkommet den første nationale
underretningsstatistik over de underretninger, som landets kommuner modtager om
udsatte børn og unge. Statistikken giver et indgående overblik over udviklingen på
området, herunder hvordan kommunerne følger op på de underretninger de modtager.
Statistikken kan hermed give kommunerne konkret viden om, hvordan de kan styrke
deres fokus og forbedre indsatsen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann