Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1578740_0001.png
J.nr. 15-3142191
torsdag, 10. desember
2015
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 98 af 12. november 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om udenlandske investorer har mulighed for at investere i danske investeringsinstitutter, herunder i såvel investeringsselskaber som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, som betaler udbytte, uden at der skal betales mere skat til Danmark, til skatteministeren
1578740_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om udenlandske investorer har mulighed for at investere i dan-
ske investeringsinstitutter, herunder i såvel investeringsselskaber som investeringsinstitut-
ter med minimumsbeskatning, som betaler udbytte, uden at der skal betales mere skat til
Danmark, end hvis investor havde investeret direkte i de underliggende værdipapirer. Det
bedes i besvarelsen forudsat, at investor ikke kan opnå lempelse for den danske udbytte-
skat i sit hjemland.
Svar
Der anmodes om, at det ved besvarelsen forudsættes, at investor ikke kan opnå lempelse
for den danske udbytteskat i sit hjemland. Det bemærkes i den forbindelse, at det kun er i
relativt få tilfælde, at der i udlandet ikke gives lempelse (credit) for den danske skat. Hvis
Danmark ikke beskatter udbytter, der føres ud af landet, vil det derfor reelt kun føre til en
lempeligere beskatning i de tilfælde, hvor den udenlandske investor er hjemmehørende i
et lavskatte land, der ikke beskatter udbytter eller beskatter udbytterne lempeligt.
Udenlandske investorer er som udgangspunkt skattepligtige af udbytter fra danske inve-
steringsinstitutter. I det omfang, der fx i Danmark er indeholdt udbytteskat ved udlod-
ning fra et dansk selskab til investeringsinstituttet, vil der derfor som udgangspunkt være
tale om, at der betales udbytteskat to gange. Ved en direkte investering betales der kun
udbytteskat en gang. I et sådant tilfælde vil den udenlandske investor således samlet set
have betalt mere i skat til Danmark end ved en direkte investering i en dansk aktie. Be-
skatningen ved udlodningen af udbytte fra investeringsinstituttet er en naturlig konse-
kvens af, at investeringsinstituttet anses for en selvstændig skattepligtig enhed på linje
med almindelige aktieselskaber.
Der er dog mulighed for, at en udenlandsk investor i et investeringsinstitut vil kunne
opnå at blive beskattet på samme måde som ved en direkte investering.
I et dansk
minimumsbeskattet investeringsinstitut
skal der normalt ikke betales ud-
bytteskat af udbytte, som betales fra et dansk selskab til instituttet. Det skyldes den så-
kaldte frikortsordning. Investerer en udenlandsk investor i danske aktier via et dansk
minimumsbeskattet investeringsinstitut, vil beskatningen derfor svare til en udenlandsk
investors direkte investering i danske aktier.
Investerer en udenlandsk investor i et
investeringsselskab,
som er akkumulerende og
dermed ikke udbetaler løbende udbytte, vil beskatningen også her svare til en udenlandsk
investors direkte investering. Det skyldes at udenlandske investorer ikke beskattes af
avancer i Danmark, og at afkast fra investeringsselskabets underliggende aktier i denne
situation optræder som avance på investeringsbeviset.
Det er vurderingen, at det ikke er muligt at opnå fuld neutralitet for så vidt angår beskat-
ning af udbytte for udenlandske investorer, hvis provenuet fra den danske kildebeskat-
ning af udbytter skal bevares.
Side 2 af 2